Indledning
“FORDYBELSE ER en luksusvare, som nærvær er. At kunne fordybe sig uforstyrret i et emne, en samtale, et selskab, en bog, en film, –

i snart sagt hvad som helst, kan jo ikke la’ sig gi’ sig, hvis man hele tiden skal afbrydes af en medbragt freds forstyrrer, hvor man glemmer at trykke på slå fra-knappen.”

Dette citat er af Peter Olesen fra hans kronik "Mobiltelefonens mange forbandelser", som er trykt marts 2018 i Politiken. Peter Olesen oplever et stigende problem i nutidens Danmark, nemlig mobiltelefoner.

De påvirker vores nærvær og tilstedeværelse alle vores vågne timer, og vi kan ikke slippe det apparat uanset hvad.

Dette mener Peter Olesen er et problem, som kun bliver værre, og han konstaterer, at vores samfund er konstant styret af vores altid medbragte mobiltelefon.

Hvordan vil vi om 20 år se tilbage på denne mobiltelefon mani ? Vil der komme en modreaktion og vil vi skamme os over vores forbrug i dag?

Indholdsfortegnelse
Kildeliste:
Feedback – Sara:
2 ting, du gør særligt godt – og som du skal fortsætte med:
2 ting, du skal fokusere på til næste gang:
• Prøv at uddybe dine pointer.
- Hvert afsnit/delanalyse skal have en tydelig pointe:
- Husk at kommentere på betydningen/effekten.
- Undgå at skrive ”vi” i analysen.
• Prøv at kommentere lidt mere på de citater, du indsætter i analysen.

Uddrag
Her er et eksempel på billedsprog, da realplanet er “ at man skal svare” og billedplanet er “himmel og jord”. Det skaber en situation for læseren, hvor læseren kan læse, fortolke og tænke over betydningen.

Olesen anvender sproglige billeder: ”Mobil- telefonens mange forbandelser”(overskriftrubrikken). Dette citat er et sprogligt billede, som er en metafor. Realplanet er mobiltelefonen og forbandelser er billedplanet.

Konnotationen i metaforen er forbandelsen, og det er for at beskrive mobilens overtagelse af vores tid og nærvær. Teksten er bragt i Politiken, derfor er modtageren Politikens læsere, og størstedelen af deres læsere stemmer venstreorienteret.

De er ældre og er derfor vokset op med mobiltelefonens fødsel, hvilket betyder, at de er bekendte med problemet.

Kronikken er primært henvendt til unge , da Peter Olesen forsøger at redde denne generation, så problematikken ikke bliver værre over årene.

Valget af medie påvirker Olesens argumentation, da kroniken ikke skaber debat, men snarere enighed blandt læserne. Uddannelsesniveau har ikke indflydelse på modtageren, da sproget er hverdagssprog.

Peter Olesen primære formål med teksten er, at appellere til læseren om at der skal ske en ændring i vores brug af mobiltelefoner.

Han appellerer til vores fornuft, ved at gengive erfaringer og oplevelser igennem hans liv. Den primære appelform er derfor etos. Kronikken er bygget op om de mange dårlige oplevelser, Peter Olesen har haft med mobiltelefonens forbandelse:

“Jeg husker et middagsselskab sidst i 1980’erne, med kolleger og blandt andre min chef Ole Sippel. Pludselig midt under middagen ringede chefens store tunge medbragte mobilmodel, og alle så forundrede til”(68).

I citatet gengiver Olesen den første dårlige erfaring, som skete tilbage i 1980’erne. Det styrker hans troværdighed, at han har oplevet den negative indvirkning, telefoner har på vores nærvær.

Han anvender ikke appelformen logos, da han bevidst undgår det: “Behøver jeg igen henvise til stress- undersøgelserne?”(276).

Dette er et eksempel på udladende manglende logos, som ikke styrker troværdigheden i kronikken, da det havde understøttet opråbet, at underbygge argumentationen med statistikker og undersøgelser om emnet.

Olesen formår dog at anvende patos, da han påvirker læserens facework: “For hvor meget kan en hjerne rumme?Hvor meget kan vi byde vores hjerne?”(270).

I citatet bliver vores face påvirket af, at han skriver det kan få konsekvenser for vores hjernes udvikling. Olesens brug af patos skaber en øget troværdighed, da vi bliver påvirket følelsesmæssigt og reflekterer over konsekvenserne.