Indledning
Søren Kierkegaard formulerer, at der er mange mennesker, der når til en konklusion om livet som skoledrenge.

Men kan man overhovedet tale om en konklusion, når man betragter livet og dets indhold? Kræver en konklusion ikke et klart svar, og findes der et entydigt formål med livet og et entydigt svar på, hvad livet skal bringe?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som en ung fyr søger jeg den øjeblikkelige lykke gennem fester, druk og andre overfladiske aktiviteter. Min generation har stadig svært ved at se livets større perspektiv, og vi vil helst leve i nuet.

Vores værdier strækker sig ikke længere end karakterer og antal erobringer, og vores mål er ikke større end at komme ind på en videregående uddannelse.

Min far, der er 55 år, har derimod helt andre værdier i livet. Han finder mening gennem fordybelse i arbejde, bøger og familien.

Han har truffet mange beslutninger i sit liv baseret på de værdier og mål, han havde: Med målet om at blive gift og få børn fandt han min mor og fik mig og min søster.

Med værdier som succes og penge opnåede han et velbetalt og anerkendt job i København. Sådan har han altid truffet sine valg baseret på hans mening med livet.

Efter mange år og mange beslutninger baseret på værdier og mål, begynder refleksionen at dukke op.

Han vurderer, hvor rigtige hans beslutninger har været og om han har opnået det, han ønskede og det, der betød noget for ham.

Han ser tilbage på sit liv og ønsker at vide, om det har haft mening, og om han har opnået det, han ønskede.

Min far virker tilfreds med sine beslutninger, men det sker, at mennesker i en alder af 60 pludselig finder deres liv meningsløst.

De har været fanget i det samme kedelige og meningsløse ægteskab i 25 år, og alle deres ungdomsdrømme er blevet glemt i hverdagens travlhed.

De har måske været for flittige til at overtage værdier og mål, der er fastlagt af andre, eller sagt på en anden måde, været for flittige til at "skrive svaret ind i regnebogen".