Indledning
I vores baghave for enden af marken står to store vindmøller, som suser i vinden. Når jeg står og kigger på dem, tænker jeg tit at det er genialt, den måde mennesker kan udnytte vindens kraft til at generere strøm til vores huse.

Det samme gælder med solens stråler og havets bølger. Vi mennesker er gode til at udnytte naturens ressourcer,på den måde der f.eks. gøres brug af vedvarende energi.

Men er det måske, den måde vi mennesker tænker om naturen i dag, som en kilde for os til at udnytte og bruge.Og ikke at naturen er noget i sig selv? Og er vi egentlig ved at kontrollere og udnytte naturen for meget?

Uddrag
Et andet forhold vi mennesker har, til naturen er,at vi forbinder naturen med fred og stilhed. Et eksempel på det er sangen ”Nu lyser løv i lunde” (Jørgensen, 1892). Sangen handler om modsætningen mellem by og land.

Her forbindes naturen med landet, der derefter bliver forbundet med sommer, fred og stilhed. Hvorimod byen blev forbundet med støv og støj.

I strofe to vers seks og syv bliver der sunget, ”ud fra vores hverdagsbur,fjernt fra dets fangetremmerat finde dig, natur!”

Her er vi inde i byen hvor folk længes efter at komme væk fra deres hverdag og ud i naturen hvor der er fred.

I sangen bliver der lagt stor vægt på naturens betydning for os mennesker i forhold til at koble fra og få fred for den travle hverdag. I strofe fire, vers fem synges ”Vort liv til lyst du vende”, det betyder at naturen vender folks liv til lyst. Det vil sige, at naturen gør folk mere lykkelig og glade.