Indledning
Autofiktion er den litterære genre som skelner mellem selvbiografi og roman hvor en forfatter behandler en periode i sit eget liv i fiktionaliseret form, med brug af virkelighedens steder, navne, erindrede begivenheder osv.
Autofiktion består også af skønlitterære værker i form af tekster, hvor realistiske og autentiske aspekter bliver inddraget fra forfatterens eget liv.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da teksten er under genren autofiktion, skal vi hele tiden prøve at afkode hvad der er virkeligt og hvad der ikke er, det som kaldes dobbeltkontrakt.
Det som er fiktion markører i uddraget er blandt andet hovedpersonens navn “Tue”, da vi ved at hovedpersonen i virkeligheden er Thomas ham selv.
Fakta Markører kunne blandt andet være stedet som Tue fortæller han er opvokset, som stemmer overens med hvor han i virkeligheden er opvokset.
Personerne i bogen har imidlertid fiktive navne, så romanen er ikke rendyrket autofiktion. Det er dog ret tydeligt, at personerne spejler forfatteren selv og hans familie .
Romanen foregår i Holte, hvor det fysiske miljø umiddelbart virker meget i den øvre sociale og arbejds klasse. Miljøet er med til at sætte Tue i kontrast til det han selv kommer fra, fx. læser vi at der er en swimmingpool (S.169,L14), hvilket vi ikke formoder der er “et lille sted på landet” som Tue beskriver hans hjemstavn.
Tue er derfor på udebane i miljøet, som også kommer til udtryk i hans mange kommentarer. Med Tues historie fra hans hjemstavn skildre det sig tydeligt fra det miljø han befinder sig i, i romanen.
Et centralt tema i “Man skulle nok have været der”er Tues opvækst i og opgør med et dårligt sociale miljø. Det er, som om Tue står i en form for venteposition, hvor han ikke selv kan frigøre sig fra miljøet.
Trods det åbenlyse omsorgssvigt i familien er der heller ingen udefra, der hjælper. Der var ikke nogen, som var der.
Skriv et svar