Indledning
Den følgende historie, er en historie der omhandler min mors barndom. Jeg har altid vidst, at min mor har et dårligt forhold til sin familie, men hvad jeg ikke vidste var, hvorfor. Jeg står ind ad døren, den normalt venlige og positive atmosfære, virker helt anderledes i dag.

Jeg finder min mor i køkkenet, hun er lige kommet hjem fra en løbetur. Hun løber hver dag. Jeg spørger så, om jeg kan interviewe hende. ’’Ja’’, svarer hun og sukker let. Vi går så ind i stuen med noget varmt at drikke, i et forsøg på at nedtone det dystre emne.

Jeg starter ud med at spørge nogle enkle spørgsmål, som for eksempel hvorfor hun kan blive set som en mønsterbryder i det hele taget.

Min mor, eller Anne Langskov er mønsterbryder på 2 måder, både fordi at hendes forældre ikke har en høj/lang uddannelse, som hun har, men også fordi at hendes forældre slog hende, og var ikke sød over for hende, og det førte hun ikke videre til sine egne børn (hvilket jeg er meget glad for).

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Anne kommer fra et miljø med meget fysisk og psykisk vold, og i dag tager hun så afstand fra det, på den måde at hun fuldstændig har slukket kontakten til sin familie. ’’Jeg kan ikke tale med dem’’, siger hun. Hun har heller ikke kontakt med sine søskende, da de er på forældrenes side, så dem vil hun ikke have noget med at gøre.

Det var primært faderen, der var et ’’monster’’ ifølge Anne, han både slog hende, og kaldte hende grimme ting. Da hun kom hjem fra skolen, kunne hun mærke stemningen, om faren var i godt eller dårligt humør, og hvis han var i dårligt humør, kunne han kalde hende de grimmeste ting.

De grimme ting han kaldte hende kunne for eksempel være ’’Du er ikke engang værd at slå.’’, eller ’’Du spiser nådsensbrød’’, Anne siger også, at det værste var ikke at hun blev slået, det går over, men at han kaldte hende de her ting, fordi inde i hendes hoved begyndte det langsomt at blive en realitet. Da hun fortæller mig dette, kigger hun tomt ud i luften og udelukker et lille suk.

Hvis man kun hører at man er det værste afskum på jorden, kommer man til selv at tro på det til sidst. Men det var ikke kun Anne han generede, også Anne mor og hendes 3 søskende blev generet af ham. Annes mor gjorde aldrig noget for hende, hun stod aldrig op for hende, eller trøstede hende, ’’Hun var der bare aldrig for mig’’.