Indholdsfortegnelse
De Sociale Klasser I Landbruget
Henrik Pontoppidans Indblik:
Forandringer Siden Dmg:
Model for Middellevetiden: Fra Danmarks Statistik
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1800-tallet var der dannet social struktur i det danske landbrug. Her fandtes der klasser som: De fattige, karle og tjenestepiger, land- arbejdere, husmænd, gårdejere, proprietærer og godsejere.
Klasserne står i hierarkisk rækkefølge, hvor godsejerne er dem med størst formue. De fleste husmands- og landarbejderfamilier, der måtte satse på usikkert lønarbejde på gårde og godser, levede i yderste fattigdom.
De var brændemærkede som underklasse. Deres børn var mindre af vækst og mere sygelige, de måtte tidligt ud at arbejde, og derfor skulkede de i skolen eller sov i timen (1).
Landboreformerne havde særlig betydning for klasseskellen i 1800-tallet. Landboreformerne var opdelt i flere faser, og disse faser havde sin afmærkning på den sidste fase som var særlig vigtig.
Den sidste fase indebar en gradvis ophævelse af fæstevæsenet og bøndergodset selveje (2) Reformatorernes endelige mål var at skabe en selvejerstand af bønder uden forbindelse med godserne.
Det kunne ske ved udstykning af de store hovedgårde og ved salg af fæstegårde til fæsterne eller andre.
Godserne havde mange offentlige administrative opgaver som var i forbindelse til deres fæstebønder.
Derfor var reformen med mange komplikationer. Man undrede sig over hvem der skulle tage sig af skatte- opkrævningen, soldater præsentationen og skiftebehandling, når forbindelsen mellem godsejer og bønder var lukket (3).
Strukturen er økonomisk bestemt, og man bliver inddelt efter løn og formue. I 1800-tallet var indføringen af næringsfriheden i 1857 afgørende.
Her blev købstædernes, altså borgernes og håndværkslavernes, privilegier afskaffet. Økonomisk set var det den spirende industrialisering, der gav stænder strukturen dødsstødet.
Ideologisk var det liberalismens fremmarch. Den krævede alle borgeres ligestilling og fuld økonomisk frihed. Den sejrede politisk med demokratiets indførelse i 1848 og økonomisk med næringsfriheden 1857 (4).
Skriv et svar