Indledning
Reklamer afspejler tidens mediebilleder og modetrends, men desværre er der mange reklamer, der fremstiller kvinder på en smagløs, sexistisk og nedværdigende måde. Skal vi ikke bebrejde medierne og moden (samfundet) for denne seksualisering af kvinder?
Når man fjerner al teknik, videnskab og tal fra reklamer, er essensen enkel og lige til. Reklamer har evnen til at gøre produkter berømte. De kan ikke kun øge synligheden, men også gøre et produkt så attraktivt, at det bliver uundværligt i folks daglige liv. Reklamer kan skabe mærker!
Der er mindst to måder at opnå berømmelse på. Enten ved at tæppebombe med en ligegyldig reklame, der sætter sig fast i folks hukommelse. Eller ved at skabe en reklame, der er anderledes, relevant, sympatisk og konsekvent.
Nogle mener tilsyneladende, at seksualisering af kvinder er vejen frem, men er det egentlig rigtigt? Og hvem bliver provokeret af dette? Føler alle kvinder sig nedgjort, eller er det kun de gamle "rødstrømper", eller måske de unge, karrierefokuserede kvinder?
Hvor langt fører denne form for reklame os egentlig? Udover at fastholde gamle myter om, at kvinder er mindre intelligente end mænd, men kan klare sig ved at udnytte deres seksualitet?
Hvorfor protesterer kvinderne ikke over nedværdigelsen af deres køn? Og hvorfor er vi mænd så underligt tavse omkring dette emne?
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
- 1.1 Indledning
- 1.2 Problemformulering
2. Analyse Og Sammenligning
-2.1 Analyse Af Arlas Reklame for Mini Mælk
- 2.2 Analyse Af Freeman T. Porters Reklame ”Iron”
- 2.3 Sammenligning Af De to Reklamer
3. Diskussion
- 3.1 Salg I Sex! Eller…?
- 3.2 Hvad Syntes Kvinderne Selv Om Det?
4. Konklusion
- 4.1 Konklusion
5. Litteraturliste
- 5.1 Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når seksualitet bliver brugt som det primære blikfang og budskab i reklamer, skyldes det, at det kan aktivere stærke og delvist underbevidste drifter hos forbrugerne og overføre denne driftsenergi til produktet, hvilket tydeligt ses i disse reklamer.
I begge reklamer er fokus næsten fuldstændigt taget væk fra produktet og rettet mod kvinderne. I Arla-reklamen opnår man dette ved at placere kvinderne i det gyldne snit og fremhæve deres former med meget lidt og tætsiddende tøj.
I modsætning hertil viser Freeman T. Porter-reklamen en helt nøgen kvinde, men forsøger samtidig at skjule det seksuelle budskab (hvis det overhovedet er muligt) ved at præsentere en anderledes historie end den, der umiddelbart lægges op til.
Det antydes, at kvinden står nøgen, fordi hun har lånt sit tøj ud, hvilket giver en anden kontekst til nøgenheden, mens Arla-reklamen tydeligvis bruger den begrænsede påklædning som en salgsstrategi uden nogen direkte forbindelse til historien i reklamen.
Disse to tilgange illustrerer, hvordan seksualitet kan anvendes på forskellige måder i reklamer for at tiltrække opmærksomhed og engagere forbrugerne.
Mens Freeman T. Porter-reklamen forsøger at balancere det seksuelle budskab med en interessant historie, lægger Arla-reklamen ikke skjul på, at den bruger seksualisering af kvinder som en måde at fremme produktet på.
Det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan seksualitet bliver udnyttet i reklameverdenen og hvilken rolle det spiller i vores opfattelse og forståelse af produkter og kønsroller.
Skriv et svar