Indledning
Hen over 1800-tallet kom der en stor debat omkring kønsrollerne i det danske samfund. Debatten blev kaldt Sædelighedsfejden.
Sædelighedsfejden varede i fire lange år fra 1883 - 1887. Sædelighedsfejden gik ud på, at flere tusind af kvinder var utilfredse med mændene og mænds holdninger til sex og prostitution.
Den havde krav på, at mænd og kvinder kun skulle have sex, når de var gift. Mange af de danske kvinder ønskede nemlig en opstramning af seksualmoralen, hvor det skulle være det samme krav for både til mænd og kvinder.
Hvis man kiggede på den norske Bjørnstjerne Bjørnsons drama ”En handske fra 1883”. Var han repræsentant for sin holdning om at både mænd og kvinder burde være afholdende inden for ægteskabet.
En af de største danske Kritiker som man havde under sædelighedsfejden, var Georg Brandes. Han mente noget andet.
Han mente at den seksuel praksis burde være i et privat anliggende, som offentligheden ikke skulle blande sig i, og at man ikke skulle dømme hinanden, hverken mænd eller kvinder. Sædelighedsfejden varede helt indtil slutningen af 1887.
Indholdsfortegnelse
1. Resume 3
2. Indledning 3
3. Kvindernes Situation I 1800-Tallet Og Kvindernes Kønsroller 4
4. Kvindesagsforkæmpere 5
5. Analyse Og Fortolkning Fra Filmen Og Teksten Af Henrik Ibsens "Et Dukkehjem" 5
6. Vurdering 7
7. Konklusion 9
8. Litteraturliste 9
9. Kilder 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kvindesagsforkæmpere kæmpede i en debat om seksualitet, køn og morale i 1880erne. Kvindesagsforkæmpere vigtigste sag var, at man kom ud med sine meninger omkring seksualitet og køn .
Tonen var hård og presset og der blev også skabt maget had og større fjendskab mellem debatterende, fordi hadet om deres holdninger og meninger til debatten.
Mellem 1883- 1887 var starten på noget rigtigt stort. Det var tidspunkterne, hvor især debatten virkelig kom i gang både i aviserne, skønlitteratur og tidsskrifter.
Det blev til en så stor debat, at navnet sædelighedsfejden kom til eller også kaldt - den store nordiske krig om seksualmoralen.
Debatten var mellem Elisabeth Grundtvig (Dansk Kvindesamfund), Johanne Meyer (Kvindelig Fremskridtforening), Georg Brandes (Litterat og Skribent) og A.C Meyer (Socialdemokrat journalist).
De havde alle sammen hvidt forskellige holdninger til Sædelighedsfejden. Brandes mente, at det var sin egen privatsag, som samfundet ikke skulle blande sig i.
Han mente, at man ikke skulle dømme hinanden, hverken som kvinde eller mand. A.C Meyer støttede Brandes valg, om at kritisere det borgerlige ægteskab og nedgørelse af de seksuelle drifter.
Skriv et svar