Indledning
Digtet "Kunstnerlængsel" er et traditionelt, romantisk digt skrevet af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt.
Han var en dansk digter, der levede fra 1769-1826 og var en af de betydeligste digtere indenfor dansk romantik.
“Kunstnerlængsel” blev udgivet i 1804 og er en del af samlingen “Digte”. Da digtet blev skrevet, var det midt i romantikken, hvor man kan se at digtet har aspekter fra den litterære periode.
Digtet indeholder træk fra romantikken, blandt andet om længslen til det uopnåelige.
I denne analyse vil der være fokus på digtets komposition, fortidens betydning, digterjeget og det budskab som optræder.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digterjeget og rim er ikke de eneste virkemidler vi støder på i digtet. Når man læser digtet, ser man både formelt og gammeldags sprog.
Sproget er ikke som det vi bruger i dag, ordene er ældre og udtrykkene er anderledes. Ordene staves anderledes, og vi ved ingenting andet end digterjegets følelser.
Gentagelser og symbolik bliver også brugt gennem digtet. Digterjeget bliver ved med at gentage, at den vil og den vil, det understreger den længsel, som den kæmper med.
Symbolikken ser vi også, digterjeget kommer flere gange ind på “himmel”. Himmelen kan symbolisere den uopnåelige længsel.
Himmelen er langt væk, og medmindre man forlader jorden, er den svær at nå. “I underjordisk Grottesal”3 nævnes i strofe 5.
Kan det være graven, hvor hans længsel er? Har han mistet en kær? Længes han efter at være sammen med sin kære? Er det derfor han nævner ånder og himmel?
Digtet efterlader mange tomme pladser. Vi ved ikke, hvor jeget befinder sig. Vi ved ikke hvad jeget længes efter. Vi ved længslen er dyb og dens følelser er centralt for hvordan den er.
Detomme pladser giver os som læsere mulighed for selv at fortolke stedet og forstå, hvad digterjegets længsel er efter.
Skriv et svar