Indledning
Hver gang en ægtefælle, en forælder eller en nær ven fylder runde år eller holder et større arrangement, så skal der efter traditionens tro holdes et indslag.

Så går spekulationerne altid bare på, hvordan det indledes på bedst mulige måde? For nogle er det at have planlagt en leg for værten, mens andre foretrækker at skrive en sang til lejligheden

eller en tredje mulighed, hvor de forsøger at holde en lejlighedstale for værten. Ved den sidst nævnte mulighed forsøger taleren at hylde værten og deres relation til hinanden

lejlighedstalen har til formål at skulle markere det gode forhold mellem taleren og hovedpersonen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
“Far til fire. Frømand. Kunstkender. Musikelsker. Militærmand. Sportsmand. Min mand. Erhvervsambassadør. Søn. Eventyrer. Grønlandsfarer. Bror. Og en god ven.” (s. 2. ll. 7-10)

Patos er dog ikke udelukkende den eneste appelform, fordi Mary opbygger sin patos med etos, ved at hun fremhæver hendes egne personlige erfaringer og Frederiks egenskaber han er i besiddelse af som i sidst nævnte citat.

Her skaber hun en troværdighed overfor modtageren, da det lever op til den forventningsetos der er til kronprinsen. Derved appellerer hun til modtagerens fornuft, og benytter det til at opbygge sin patos.

Hun åbner sig ligesom ved at nævne at den mand alle modtagerne står overfor, er en person med mange facetter og roller.

Hun laver en opremsning af alle de titler der passer på ham, hvor hun underforstået prøver at fortælle at han indeholder meget mere end blot titlen ”kronprinsen”, og derved skaber et bredere og mere nuanceret billede af ham som person.

Mary opnår en balance mellem vekslingen af skildringen på Frederiks personlige liv og Frederiks offentlige liv som befolkningen kender til.

”De, der har haft fornøjelsen af at være ude at spise med dig, ved for eksempel, at hvis en tjener spørger ”Are you finished”, så kan man være stensikker på, at du svarer ”No, I’m Danish”.

Hver gang. Og griner. Hver gang.” (s. 3 ll. 50-54) Her skildrer Mary et billede af, hvordan Kronprins Frederik er humoristisk menneske i sit private.

Hun får skildret noget af hans private, men hun opretholder balancen i form af at hun benytter en humoristisk stil i særdeleshed med ordene ”Hver gang. Og griner.

Hver gang”, hvilket taler direkte til danskernes humoristiske sans. Mary formår at prikke lidt til Frederik med nogle kærlige drillerier igennem talen.