Indledning
Når man skal fortage en analyse af kronik, er det en god ide at bruge de retoriske virkemidler og det retoriske pentagram.
I dette tilfælde er afsenderen Anne Sophia Hermansen og modtageren er alle der læser artikler som bliver udgivet af Berlingske, det er derfor de moderne mænd og kvinder i alderen, 35-64 år, de bor i Storkøbenhavn eller tænker som byboere.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kronikken indledes åbent og lige på, hvor Anne præsenterer sagen bestemt og med en nedladende tone, og oveni benytter hun sig af en meget sarkastisk sætning ”…
uanset om man er selvforsørgende eller ej.” (L. 3), der hentyder til prins Joachim, som ikke forsørger sig selv, men som lever af vores skattepenge.
Som Anne skriver, får vi borgere ikke noget ud af at prins Joachim flytter til København, det eneste der sker for os, er at vi skal betale med vores skattepenge for at endnu en af de royale kan side og lave ingenting.
Vi knokler for at leve og for at finde faste rammer så vi har råd til at leve imens de kan slappe af og slippe for at lave eller udrette noget.
Vi har allerede rigeligt kongelige som ikke laver noget og som Anne skriver ”Hvad er der af meningsfuldt arbejde til manden, hvis bror, tronfølgeren, sjældent arbejder”.
(L.10) så giver det ingen mening for os at vi skal betale til kongehuset og støtte den mest overforbrugende og mindst arbejdsomme familie i Europa.
Anne Sophia Hermansen er generelt meget nedladende i sin anvendelse af sproglige virkemidler, hendes måde at skrive på er meget uformel og tænker ikke over hvem der kan læse hendes artikel.
Hun slutter ikke af med nogen form for opsummering, og indeholder heller ikke en traditionel opbygning med indledning, handling og konklusion.
Hun slutter den derimod af med hendes egen holdning hvor hun skriver ”Jeg synes manden og resten af hans familie skal finde sig et ordenligt arbejde.” (L. 181).
Sætningen underbygger tydeligt et uddrag af hendes nedladende anvendelse af sproglige virkemidler.
Skriv et svar