Indledning
Prins Hvidbjørn er ved første øjekast et klassisk trylleeventyr om prinsesser, fyrtøj og prinser i forklædning som uhyrer. Kigger man dybere, vil man se, at eventyret er en skildring af, hvordan vi som mennesker udvikler os fra børn til voksne.
Udviklingen er en løsrivelsesproces, hvor vi tager afsked med det gamle og trygge og lader os forføre af det ukendte.
I denne fortælling er det ukendte repræsenteret af bjørnen, som tre gange forsøger at lokke kongens døtre til at komme op på sin ryg.
Kongen fortæller hver gang sine døtre, at de skal gå ud og jage bjørnen væk, men den yngste datter trodser sin far og vælger som den eneste blandt sine søstre at følge med bjørnen ind i skoven. Her forbyder bjørnen prinsessen at tænde lyset om natten.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
På samme måde følger historien også hjem-ude-hjem-modellen, hvor prinsessen i begyndelsen befinder sig mageligt og trygt på sit slot, men hvor der alligevel er et tomrum.
Denne udlængsel viser sig, da hun hovedkulds og uden at tænke på sin fars formaninger drager afsted mod det ukendte i bjørnens hule.
Her er hun for første gang på udebane og på eget ansvar. Hun udforsker sin seksualitet og idet hun forelsker sig i prinsen, giver hun afkald på sin uskyldige barndom.
Til slut er hun hjemme igen, men ikke i det hjem, hun startede i. Hun har skabt sit eget hjem med bjørnen.
Der er et gennemgående tema i eventyret der viser, hvordan det forbudte og ukendte drager os. Prinsessen skal holde øjnene lukket om natten, fordi hun skal forblive uskyldig og ikke lade sig friste af prinsens skønhed.
Hun skal undertrykke sin seksualitet og først når hun er i stand til at elske den dyriske side af prinsen, må hun afsløre det menneskelige der ligger bag.
Skriv et svar