Indholdsfortegnelse
Opgave 2 – konservering
1. Angiv, i hvilket pH-interval benzoesyre kan bruges som konserveringsmiddel, hvis man antager, at højest 10 % af stoffet må være benzoat. Inddrag figur 2.
2. Beregn pH i natriumbenzoatopløsningen ved 25 °C.
3. Giv forslag til, hvorfor den modificerede atmosfære kan standse eller hæmme væksten af svampe.
4. Forklar, hvorfor sennepsolie kan oprenses ved metoden vist i figur 3. Inddrag figur 4.
5. Analysér figur 5b, og vurder mulighederne i brug af sennepsolie til konservering af brød.

Opgave 4 – Bionedbrydelig emballage
1. Beskriv den kemiske opbygning af phosphoryleret stivelse. Inddrag figur 2.
2. Forklar hvorfor det er nødvendigt at behandle peptidkæderne med SDS for at kunne adskille dem efter størrelse.
3. Analyser resultaterne vist i figur 3.
4. Angiv en mulig RNA-sekvens for aminosyrerækkefølgen vist i figur 4.
5. Diskuter hvilken af de tre nævnte bioteknologiske metoder der vil være mest velegnet til at få produceret stivelse med en høj phosphoryleringsgrad.

Uddrag
For at øge holdbarheden af fødevarer tilsætter man ofte konserveringsmidler. Et af disse konserveringsmidler er benzoesyre, se figur 1a.

Det er benzoesyre på dens syreform, der har den konserverende effekt. Benzoesyre er imidlertid ikke særlig opløselig i vand.

Derfor anvendes i stedet stoffets korresponderende base benzoat, se figur 1b, der har en større opløselighed i vand. I fødevarer med lav pH vil benzoat omdannes til benzoesyre.

---

På figur 2 ser vi et bjerrumdiagram for benzoesyre; vi ser pH-værdien henad x-aksen og syrebrøken opad y-aksen. Af figur 2 fremgår det

at 10% af stoffet er benzoat ved pH-værdien 3,2. Altså vil benzoesyre være et muligt konserveringsmiddel, hvis det er benyttet i pH-intervallet 0-3,2.

Til hjemmelavet marmelade tilsættes ofte en opløsning af natriumbenzoat som konserveringsmiddel. En natriumbenzoatopløsning indeholder 0,741 M benzoat. Kb for benzoat er 1,59•10-10 M ved 25 °C.

---

Vi ved at svampe har den mest effektive vækst når de kan udføre respiration; altså udfører de en aerob respiration, der kræver ilt i vækstmiljøet.

En begrænsende faktor for svampenes vækst kan eksempelvis være at der netop er mangel på ilt; svampene vil ikke holde op med at vokse, men derimod vil svampene vokse meget langsommere.

Den modificerede atmosfære kan altså på denne måde hæmme væksten af svampe. Der er dog undtagelser; eksempelvis kan gærsvampe vokse anaerobt, i iltfri miljøer.

Det kan den da den i stedet kan anskaffe energi ved alkoholfermentering. Dette betyder altså også at de ville kunne vokse i disse modificerede miljøer.

Gærsvampes vækst er dog også hæmmet af manglen på ilt, da alkoholfermentering ikke danner nær så meget energi som aerob respiration gør.