Indledning
Målet med denne opgave er at opbygge et brand, et produkt og en tilhørende reklame. Vi er overbeviste om, at vi har formået at skabe det ønskede image i dette projekt. Vores brand hedder "Thjil" og repræsenterer et moderne sommertøjsmærke for kvinder.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Målgruppen er unge piger imellem 16 og 22 år.
Målgruppen, vi sigter efter, har en begrænset interesse for politik, men er tilbøjelige til at følge gruppen. De er medløbere og befinder sig i mainstream. Vores målgruppe er IKKE rebelske og tager ikke drastiske handlinger som at besætte bygninger.

Vores målgruppe er meget bevidst om deres udseende og tøjstil, da det er vigtigt for dem at kunne fungere og bo i storbyen, hvor de befinder sig.

Deres tøjskab rummer et bredt udvalg, og de har altid noget passende at iføre sig til enhver lejlighed. Hvis ikke, går der maksimalt to dage, før de har sammensat et passende outfit.

Målgruppen værdsætter at være trendsættere og iføre sig den nyeste mode. De bruger eventuelt deres overskydende tid på caféer og restauranter.

De yngste i målgruppen benytter sig meget af sms- og chatsprog, men som de bliver ældre, bliver deres sprog mere civiliseret og de prioriterer et fejlfrit, modent og overskueligt sprogbrug.

De ældste i målgruppen er meget udadvendte og nyder at samtale med andre mennesker. Derfor har mange valgt at studere på handelsskolen i håb om at blive sælgere.

Målgruppen har stor interesse i venner og familie, og derfor har de ofte kontakt med andre mennesker. Dette medfører, at de har et stort forbrug af internet, mobiltelefoner og grafiske medier som ugeblade og magasiner.

Målgruppen går efter kvalitet og pris, men det er ikke nødvendigt, at kvaliteten er i top eller prisen er i bund for, at de køber tøjet. Dog vil de kun købe et produkt, hvis det er accepteret blandt vennerne eller hvis mærket er populært internationalt.

For at illustrere et eksempel på en person i målgruppen, lad os introducere Tine.

Tine er en 18-årig pige, der lige har fået sit kørekort, men hun har endnu ikke købt en bil, selvom hun har pengene til en billig og økonomisk bil. Grunden til dette er, at hendes veninder synes, at bilen er grim, kedelig og slet ikke cool nok.