Køn og krise | Analyse

Indholdsfortegnelse
Fællesdel:

Delopgave A
1: Undersøg, hvorvidt påstandene i bilag A1 om arbejdsdelingen i hjemmet og på arbejdsmarkedet kan understøttes af materialet i bilag A2. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.
- Indledning
- Jeg vil undersøge i hvilket omfang, følgende påstande fra A1 kan understøttes af A2:
- Undersøgelsen
- Diskussion
- Bilag A3 argumenterer for, at arbejdsdelingen mellem kønnene er en dårlig ting. Bilaget angiver to overordnede begrundelser for denne opfattelse:
- Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Faldet i Grækenlands BNP kan forklare en del af Grækenlands stigende arbejdsløshed fordi en faldende produktion gør at man ofte bliver nødt til at afskedige nogle.

Tabel 1 viser at Grækenlands BNP er faldet fra 242 milliarder euro i 2008 til 178 milliarder euro i 2014. Det svarer til et fald på 26,45%.

Samtidig er arbejdsløsheden steget fra 7,8% til 26,5%. Det svarer til at andelen af arbejdsstyrken der har arbejde er faldet fra 92,2% til 73,5% som svarer til et fald på 20,28%.

(BNP er værdien af et samfunds samlede produktion. Samfundets produktion falder når virksomheder og offentlige myndigheder nedjusterer deres produktion. I sammenhæng med det vil medarbejdere typisk blive afskediget.)

---

I firgur 1 kan vi se, at der er en positiv sammenhæng mellem uddannelseslængde og årsløn i den private sektor.

For mændene stiger årslønnen gennemsnitligt med 42.142 kroner for hvert års uddannelse, mens den for kvinderne kun stiger med 28.635 kroner.

Sammenhængen mellem uddannelseslængde og årsløn er derfor størst blandt mænd. Uddannelseslængden forklarer også en større del af variationen i årsløn blandt mænd end blandt kvinder, 84% for mænds vedkommende og 79% for kvinders.

Hvis vi kigger på formlen for den lineære regression kan vi beregne, at den procentvise forskel mellem mænd og kvinders forventede gennemsnitlige årsindkomst, er stigende med deres uddannelseslængde.

For personer med en ni års uddannelse forventes der at kvinder i gennemsnittet tjener 180.300 kroner årligt hvor det for mænd er 210.556 kroner. Dette svarer til at mænd tjener 16,78% mere end kvinder.

Ved en 18 års uddannelse forventes der at kvinder i gennemsnittet tjener 438.015 kroner årligt hvor det for mænd er 589.834 kroner.

Det svarer til at mænd gennemsnitligt tjener 34,66% mere end kvinder. Det virker sandsynligt at det er uddannelseslængde, der påvirker årsløn, og ikke omvendt.

Det skyldes, at uddannelse i de fleste tilfælde foregår tidligt i en persons liv og derfor sandsynligvis ikke er påvirket af årsløn, men det kan ikke udelukkes, at en faktor som forældrenes socialstatus kan påvirke uddannelse og årsløn.

Det kan f.eks. tænkes at forældre med høj socialstatus socialiserer deres børn på en bestemt måde, så de ender med at tage lange uddannelser, og samtidig giver de børnene adgang til et godt erhvervsnetværk.

Det virker dog også sandsynligt, at uddannelseslængde har en stor effekt på årsløn, fordi uddannelse generelt giver den uddannede nogle kompetencer, der gør vedkommende mere attraktiv for de forskellige arbejdsgivere. der kan konkluderes, at uddannelseslængde i gennemsnittet har stor betydning for årsløn i den private sektor.

Betydningen er dog størst for mænd, således at den procentvise forskel mellem mænd og kvinders lønninger stiger med deres uddannelseslængde. Mænd tjener allerede lidt mere end kvinder ved en ni års uddannelse.

---

Tabellen viser, at andelen af mænd, der mener at deres arbejde tager tid fra familien, er en del højere blandt mænd som har børn end blandt mænd som ikke har.

Den tilsvarende andel er kun en lille smule højere blandt kvinder som har børn end blandt kvinder uden børn. En mulig forklaring kunne være, at mændene begynder at arbejde mere, når de får børn.

Det kan også tænkes, at forskellen skyldes, at mænd med børn føler den samme arbejdstid som mere hindrende for deres familieliv, når de får børn, end de gjorde før.

Det kan også bemærkes, at både tabel 2 og tabel 3 har forholdsvist høje procent værdier på 0,16 og 0,12. Det betyder, at der er 16% og 12% chance for, at der ikke er sammenhæng mellem køn og besvarelsen af det stillede spørgsmål.

Derfor kan det konkluderes, at tabel 2 og tabel 3 ikke på overbevisende måde understøtter påstanden om, at mænd lægger flere timer på arbejdsmarkedet end kvinder, og at det særligt gælder for par med børn.