Indholdsfortegnelse
Vejen op til COP21
Resultaterne ved COP21
INDC (Intended National Determined Contribution)
I hvilket omfang kan resultaterne af COP21 forhindre alvorlige klima og miljø katestrofer i fremtiden?
Kilder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vejen op til COP21
Den 12. december 2015 blev der indgået en historisk klimaaftale under FN's klimatopmøde i Paris. Denne aftale var af afgørende betydning, da der i lang tid havde været kritik af manglende handling.

Allerede før klimatopmødet i Paris blev vigtigheden af en aftale understreget. Der var behov for en løsning. Men hvorfor var denne konference så afgørende?

De fleste er klar over, at menneskelig aktivitet medfører store udledninger af drivhusgasser som metan og især CO2. Dette har og vil i fremtiden skabe store problemer for menneskehedens overlevelse.

Ifølge eksperter er det næsten 100% sikkert, at jordens temperatur vil stige mellem 3,7 og 4,8 grader. Målet for COP21-konferencen var at finde en løsning for at undgå, at jordens gennemsnitstemperatur stiger med mere end 2 grader.

COP-konferencerne har eksisteret siden 1995, hvor det første møde fandt sted i Berlin. Dog blev der ikke opnået en aftale.

Til gengæld blev der indgået Kyoto-protokollen under topmødet i Kyoto, hvor landene forpligtede sig til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Desværre blev denne aftale ikke fulgt som planlagt, og klodens situation forværredes. Som nævnt havde der ikke været en aftale siden Kyoto i 1997, og derfor var topmødet i Paris af stor betydning.

I 2009 blev der afholdt COP15 i København. Denne konference var ventet med spænding af eksperter og politikere, da der var forventninger om, at en ny aftale ville blive indgået.

Desværre blev konferencen i København en pinlig affære, da der ikke blev opnået en aftale. Derfor var det af afgørende betydning at få en aftale på plads under COP21 i år.