Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori
Atmosfæren:
Troposfæren:
Stratosfæren:
Mesosfæren:
Termosfæren:
Exosfæren:
Højtryk og lavtryk:
Konvektionsceller:
Den intertropise konvergenszone (ITK):
Vindene:
Passatvindene:
Coriolis kraften:
Monsunvinde:
Konvektionsregn:
Stigningsregn:
Konvergensregn:

Opgave 1.
Giv en analyse af satellitfotoet fra 25. oktober 2010

a. Marker ITK og de dynamiske lavtryk.
b. Hvorfor er ITK ikke lige langt fra ækvator over land og hav?
c. Indtegn passatvindene på den nordlige halvkugle.

Opgave 2.
Giv en analyse af klimaet på de tre vejrstationer i Vestafrika specielt mht. :

Opgave 3.
Giv en vurdering af levevilkår ved de tre stationer mht. landbrugsproduktion, inddrag side 50-53 i denne vurdering.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
Opgavens formål er at kunne beskrive sammenhængen mellem solindstråling, temperatur, atmosfærisk tryk, vind og nedbør på en forståelig måde.

Teori

Atmosfæren:
Atmosfæren udgør en tynd skive af forskellige luftarter såsom ilt, kuldioxid og kvælstof. Den spiller en vital rolle for mennesker, dyr og planter ved at forsyne os med ilt og CO2.

Atmosfæren fungerer også som en beskyttende kappe mod meteorer, støv, partikler, røntgen- og gammastråling fra rummet samt de skadelige ultraviolette stråler fra Solen.

Desuden kan atmosfæren opdeles i fem sfærer: troposfæren, stratosfæren, mesosfæren, termosfæren og exosfæren. Hver af disse sfærer har sine egne karakteristika og spiller en unik rolle i jordens atmosfæriske system.

---

Passatvindene:
Det er netop de vinde, der konvergerer ved ITK, hvilket betyder, at de bevæger sig fra områder med dynamisk højtryk mod områder med termisk lavtryk. Dette skaber en sammenstrømning af luftmasser og bidrager til skabelsen af et lavtryksområde.

Coriolis kraften:
Effekten af Jordens rotation får det til at fremstå som om, at vindene ændrer retning, selvom de i virkeligheden ikke gør det.

Det skyldes, at luftmasserne bevæger sig fra områder med højtryk til områder med lavtryk i troposfæren, uanset Jorden roterer.

Denne tilsyneladende ændring i vindretningen skyldes Coriolis-effekten, der opstår på grund af Jordens rotation.

Monsunvinde
Når passatvinde nærmer sig ækvator, påvirkes deres retning af Corioliskraften, hvilket resulterer i en ændring i deres bevægelsesmønster.

Konvektionsregn:
Når vi taler om konvektion, henviser det til opad- eller nedadgående luftbevægelser. Når jorden opvarmes, stiger den varme luft op fra den kølige jordoverflade.

Den varme luft er lettere end den kølige luft og stiger derfor til vejrs. Under denne stigning transporterer den også vanddamp op gennem atmosfæren, hvor den afkøles igen.

Når luften når dugpunktet, kondenserer vanddampen og danner skyer. Når disse skyer bliver tilstrækkelig tunge, falder nedbør i form af konvektionsregn eller byger.

Konvektionsregn er ofte årsagen til voldsomme skybrud i områder tæt på ækvator, især under solens zenitposition. På grund af konvektionsregnen nær ITK mødes nordvestenvindene og sydøstenvindene og konvergerer.