Indledning
Vi lever i en tid, hvor klimadebatten er noget af det, som fylder mest hos os mennesker. Klimaet har fået en fast plads i nyhederne og generelt i hverdagen.
Havene vil stige, og der forventes mere ned- bør og flere storme. Den globale temperatur er steget markant siden den industrielle revolution, og det seneste årti var det varmeste målt nogensinde.
Krisen har stået på i mange år, vi snakker faktisk siden 1800-tallet, da den berømte svenske fysiker Svante Arrhenius i 1897 forudsagde, at tempera- turerne ville stige på grund af de øgede kuldioxidudledninger.
Men det er dog som om, at menne- skeheden først begynder at få øjnene op for krisen nu, hvor det er for sent.
Eller er det overhovedet for sent? Og er der faktisk en helt anden løsning, der kan redde klimaet end affaldssortering, mindre
CO! udslip, ja you name it.
Flere litteraturforskere mener nemlig, at litteraturen kan redde klimaet, men kan det virkelig passe?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Udover at kunne få os til at forestille os, at der findes flere mulige verdener, kan klimalitteraturen også være med til at sanseliggøre vores bevidsthed om natur og klima.
Eksempelvis tematiserer Pe- ter Adolphsen klimakrisen i sin kortprosasamling ”Små historier 3” i historien Jorden taler til men- nesket. Her ses jorden fra en anden synsvinkel end man er vant til, nemlig jordens egen.
Det er nemlig jorden selv, som udtrykker sine følelser overfor mennesket. Jorden nævner bl.a., hvordan vi mennesker logisk set ikke burde have en chance på jorden, fordi vi ikke er eller har noget ”speci- elt”.
Vi svømmer dårligt og kan ej heller løbe hurtigt. Men udholdende og determineret det er, hvad vi er.
”Det var fordelen, dengang I begyndte. Senere kompenserede jeres opfindsomhed tusindfol- digt for jeres mangler:
Man kan roligt hævde, at ballistiske missiler vinder over tænder og kløer hver gang.”2 Her sættes klimakrisen i perspektiv fra en fiktiv verden, hvor folk følelsesmæssigt på- virkes af det, der står.
Læseren får dårlig samvittighed over at læse, hvad vi mennesker har gjort ved vore kære planet. Litteraturen bliver på den måde brugt som et spejl, der holdes op for vores hand- linger og tydeliggør det håbløse i dem.
Derudover tvinger det os til at reflektere over konsekven- serne ved de handlinger, som vi mennesker gør os i på jorden.
Jeg tvivler dog på, at vores refleksio- ner får så stor effekt, at vores adfærd og handlinger ændres i en grad, som kan redde klimaet.
Skriv et svar