Kageanalyse – Afsluttende prøve | NV

Formål:
Salt: Vi vil i denne opgave finde ud af, hvor meget salt der er i et stykke gulerodskage, der vejer omkring 120 g. Til at gøre dette, vil vi titrere noget kage opløst i vand, og ud fra resultatet bestemme mængden af salt i hele stykket. Derefter vil vi omregne det til procent, og så sammenligne det med den anbefalede daglige tilførsel af salt.
Saccharid: Vi vil igennem Fehlings-prøve finde ud af, om der er saccharider som reagerer positivt på Fehlings-prøve.
Teori:
Salt: Vi ved i forvejen, at man ved hjælp af titrering kan finde mængden af et stof i en væske. I dette forsøg, vil vi finde mængden af natriumchlorid i kagen. Der bruges en fældningsreaktion til forsøget. Vi putter derfor sølvnitrat ned i buretten, og vi putter en indikator i vores ”kagevæske”.

Fældningsreaktionen ser således ud:

AgNO_(3(aq))+NaCl_((aq))→AgCl_((s))+NaNO_(3(aq))

Opgavebeskrivelse
Materialer:
Det du skal bruge (salt):
10g Kage opløst i 70ml demineraliseret vand, bægerglas (250ml), konisk kolbe(250ml), pipette (til AgNO3), stativ, muffe, burette, AgNO_3 og indikator K_2 CrO_4, spatel, magnetpinde, vat, glastragt, stinkskab, vandsugepumpe, gummiring, gummislange, sugekolbe.

Fremgangsmetode:
Vi tager først ca. 10g kage og opløser det i 70ml lunkent demineraliseret vand, dette skal gøres i et 250ml bægerglas. Vi vil titrere denne væske ved at føre sølvnitrat ned til kagen. Vi vil sørge for, at der også er noget glasur, da der kan være NaCl i det.
Først og fremmest vil vi mose kagen ud, med en spatel. Når dette er gjort, vil vi putte magnetpinde i glasset, og så skal det sættes til omrøring, så hele kagen er en væske. Dette skal gøres i omkring 5min.
Vores væske med kage hældes i en tragt med vat, mens der er sat sug på. En sugekolbe forsynes med slange koblet til en vandsugepumpe og en gummiring foroven, så tragten slutter helt tæt.
Den væske vi lige har fået igennem tragten, overfører vi nu til en 250 ml konisk kolbe, og vi skylder den efter med en smule demineraliseret vand – og udføre herefter en titrering med sølvnitrat og kaliumchromat som indikator.
Når vi har gjort dette, vil vi se resultatet af brugt sølvnitrat, og notere resultatet. Vi beregner nu indholdet af chlorid, og vi omregner herefter til den tilsvarende mængde natriumchlorid.
Til sidst finder vi den samlede mængde natriumchlorid i kagen angivet i masseprocent.
Saccharid: Først laver vi en kageopløsning i demineraliseret vand. Det betyder ikke rigtig om det er en for kraftig eller en mild blanding af kage, da vi egentlig bare skal finde frem til om der er saccharider med aldehydgrupper. Vi tager også glasuren for sig selv, og den opløses derfor også i demineraliseret vand. Kage- og glasuropløsningerne kommer i hvert sit reagensglas. Begge reagensglas får tilført 2ml af hver fehlings væske.
Vores 250ml bægerglas fylder vi halvt op med vand og koger det. Når vandet i bægerglasset koger, nedfører vi reagensglassene til det kogende vand, og observerer hvad der sker i reagensglassene. Hvis det bliver rødt, er der dannet kobberoxid efter oxideringen. Resultatet ses ved et teglrødt bundfald. Dermed kan man se, at der er en aldehydgruppe i det pågældende saccharid.

Indledning
Jeg har delt opgaven op i to dele. Den første del er den mere kemiske, hvor vi vil forklare to forsøg, der vil finde frem til saltindholdet og om der er saccharider med aldehyd-grupper. Den anden del vil handle om den biologiske del. Vi vil undersøge, hvor mange vitaminer (A, C og D) og mineraler (calcium og jern), der er i kagen, og undersøge energien i kagen. Ud fra dette, vil vi kigge på alle anbefalingerne og sammenligne, om kagen er god for ens krop.

Indholdsfortegnelse
Indledning:

Saltbestemmelse og saccharid test(kemi):
Formål:
Teori:
Materialer og fremgangsmetode:
Resultater:
Resultatbehandling:
Fejlkilder og usikkerheder:
Konklusion:

Analyse af kage (næringsstoffer, vitaminer og mineraler)
1.1 Mængde kage jeg skal bruge for at dække energibehov:
1.2 Tilførsel af vitaminer og mineraler fra resultatet før:
2. Fordeling af næringsstoffer i kagen:
Bilag:
Figur 1.1
Figur 1.2
Figur 2.1
Figur 2.2
Figur 2.3
Figur 2.4
Figur 2.5
Figur 2.6

Uddrag
1.1 Mængde kage jeg skal bruge for at dække energibehov:
I denne opgave skulle vi afregne, hvor meget kage i g vi må indtage på et døgn. Jeg har fundet resultaterne inde på hjemmesiden www.madital.dk. I forhold til min vægt og højde, fandt jeg ud af, at mit daglige energibehov er på 7369 KJ. Gulerodskagen i sig selv indeholdte over 30.000 KJ, så den kunne snildt udfylde mit daglige energibehov. Jeg skal dog finde ud af, hvor meget kage jeg skal indtage, for at ramme energibehovet.
Først vil jeg omregne den samlede mængde af KJ i kagen med massen af kagen. Så finder jeg ud af, hvor mange KJ, der går på et gram.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her