Jernindholdet i ståluld | Kemirapport

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Fremgangsmåde
Resultater
Databehandling
- Beregn ud fra den afvejede masse af natriumoxalat, Na2C2O4, stofmængden af natriumoxalat.
- Se på reaktionsskemaet, hvad er dermed stofmængden af kaliumpermanganat (KMnO4¬) i titreringen?
- Beregn ud fra stofmængden og volumen af kaliumpermanganat, hvad koncentrationen bliver.
- Det vil sige at koncentrationen af kaliumpermanganat er 0,0200 mol/L
- Beregn ud fra det forbrugte volumen KMnO4 og den nu kendte koncentration, stofmængden af MnO4-¬ i titreringen af ståluld.
- Forholdet mellem MnO4- og Fe2+, hvad bliver dermed stofmængden af Fe2+?
- Beregn herefter massen af denne mængde Fe.
- Beregn masseprocenten af jern i ståluld.
- Det vil sige at jernindholdet i ståluld er målt til at være 97%.
Diskussion
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med dette forsøg var at bestemme jernindholdet i ståluld.

Teori
I forsøget blev der undersøgt hvordan man bestemmer jernindholdet i ståluld, ved at tilsætte svovlsyre ned til det afvejede ståluld.

Ståluldet der bruges i forsøget består af Fe atomer, som er jernatomer. Derudover er de også på fast form Fe(s).

Fordi der skal bestemmes hvor meget jern der er i ståluld, skal man altså have fjernet Fe atomerne fra stålulden, så de derefter kan komme ud i væsken.

Når Fe atomerne (jernatomerne) kommer ud i væsken, bliver de først omdannet til jern ioner (Fe2+). Jern ionerne bliver altså opløst når syren H2 tilsættes.

H2 er hydrogen på uladet form, fordi den hverken har en positiv eller negativ ladning. Det er dog ikke alle metaller der kan opløses af syre.

Dette afhænger af hvor metallerne befinder sig i spændingsrækken. På billedet nedenfor, kan man aflæse hvilke metaller der er opløselige i syre, og hvilke metaller der ikke er.

Spændingsrækken viser altså hvor villigt et metal er til at afgive elektroner. Stoffer der står til venstre, vil være mere reaktionsvillige, hvorimod metaller til højre (ædelmetaller) vil være mindre reaktionsvillige.

---

Det fornævnte reaktionsskema er et eksempel på en redoxreaktion. Det vil sige at jern(II) reagere med kaliumpermanganat.

Reaktionen mellem Fe2+ og MnO4- er altså en reaktion mellem et metal og et ikke-metal. Metaller vil oftest afgive elektroner, og derved danne positivt ladet ioner, hvor ikke-metaller optager elektroner og danner negativt ladet ioner.

Ækvivalenspunktet vil være nået når alle Fe2+ ioner er oxideret, og når MnO4- ikke bliver reduceret med Mn2+. Det vil sige at når kaliumpermanganat tilsættes, vil væsken danne en violet farve.

Ud fra den afstemte reaktion, kan man først aflæse at det er en redoxreaktion. Derefter kan man se at oxidationstallene er afstemt.

Dette er gjort ved at man har fundet oxidationstallet for Mn. Oxidationstallet findes ved at kigge på de ukendte stoffers oxidationstal.

Reglen ved udregning af oxidationstallet hos mere simple ioner, betyder at oxidationstallet er det samme som dets ladning.