Jern | Kemiopgave

Indholdsfortegnelse
Jern
Krystaller og gitter
Jerns historie
Danmark og myremalm
Rust
Okker
Produktion af jern nu til dags.
Stål
Jern i kroppen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jern er noget vi alle kender fra hverdagen. Det er en af de stoffer vi ikke kan undvære når vi er i gang med vores normale dagligdag.

Jern er et stof vi kan finde alle steder når vi kikker os omkring, men det er altså også et stof vi ikke kan undvære i vores kroppe, jern er over det hele.

Jern er nemlig det 10 mest almindelige grundstof i universet og udgør hele 6,2% af jordens overflade. Jern er et meget vigtigt brugsmetal

Jern er med 95% af tonnagen det metal, der bruges mest i Verden. Det er billigt og let at arbejde med da det er let at oxidere og forme.

Vi ser blandt andet anvendelsen af jern ved produktion af biler, skibe, huse, smykker og meget andet. Jern er betydningsfuldt for fremstillingen af stål

og de forskellige ståltyper kaldes legeringe der foruden jern indeholder andre ikke metaller og ofte kulstof.

Men er en møtrik eller en skovl så ikke rent jern? Nej. Det rene jern jernpulver anvendes kun i kemien. Jern er navnet på et tungmetal.

Det er et grundstof i det periodiske system som du kan finde under symbolet Fe og atomnummer 26.

Fe (jern) er et metal og står i 4 periode, det gør det da den har 4 skaller. jern har en massefylde på 7,874 g/cm3

---

De fleste af alle grundstofferne er metaller, som blandt andet kobber, jern aluminium, nikkel, guld, sølv, zink og krom. Alle de nævnte metaller her har industriel betydning.

Det er ting der dagligt bliver brugt i verden grundet dets gode egenskaber hvad angår styrke og deformationsevne. Men det er kun en lille del af metallerne der har betydning.

De metaller vi bruger nu til dags, har mange krystaller, eller som vi også kalder der (korn). De har alle hver deres gittermønster.

Når vores metaller går fra en flydende form til en fast, danner der sig mange steder kim, kimens vil fortsat vokse sig til korn, og senere hen til krystaller.

Krystallerne kan have flere forskellige størrelser, og deres størrelse afhænger af afkølingshastigheden.

Jo langsommere afkøling, jo større krystaller, og hvis materialet afkøles i den naturlige frie luft, kan krystallerne blive helt op til 0,1mm.

Men jo hurtigere du køler dit metal ned, jo mindre vil krystallerne blive, og metallet kan blive helt finkornet. Jo mindre krystallerne bliver, jo stærkere bliver metallet.

Krystallerne kan blive helt ned til 0,01mm. Så det vil sige, at hvis du gerne vil have et meget stærkt sværd, skal du hurtigst muligt køle det af.

I en krystalblok har enhedscellerne fælles atomer med nabocellerne, dette vil sige at de deler nogle af deres atomer med naboen.

Der er altså i alt kun 8 selvstændige atomer i en krystalblok, og de er placeret i hvert hjørne af blokken.