Indledning
Artiklen “Adam Holm: Jeg frygter, at Sofie Linde har gjort mere skade end gavn for #MeToo-kampen” , skrevet af Adam Holm, er en opinionsartikel, skrevet på baggrund af Sofie Lindes åbningstale i TV2 Zulu programmet “Zulu Comedy Galla”.
Artiklen blev udgivet i Altinget den 3. september 2020. Holm blev født i september år 1969. Han debuterede som debatredaktør og lederskribent på Politiken i år 2000, efter sin ph.d. i historie fra Københavns Universitet.
For nuværende er han freelance journalist og forfatter. Han har udgivet to bøger, samt mere end 100 artikler for Weekendavisen og Berlingske.
Holms skrivestil er overlegen kritisk, hvilket afspejler sig meget i hans opinionsartikler, heriblandt denne kritiske artikel om Sofie Linde.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En anden og meget relevant form for sprogligt virkemiddel, brugt af Adam Holm i artiklen, er gentagelse. Han benytter gentagelsen til at skabe tvivl om Lindes karakter.
Til trods for at han ikke bruger de samme ord, bruger han ord af samme betydning flere gange i tekstens forløb, alle med formålet at skabe tvivl om Lindes udsagn.
I teksten nævner Holm, at Linde styrer uden om et afgørende punkt for at ændre tingenes tilstand, at hun har brugt muligheden for at tale til Danmark som mediestunt, at det er en halvbagt historie, som hun har valgt specifikt til lejligheden, at hvis hun ikke vil opgive navnet på hendes krænker, så mener hun det nok reelt ikke og at hun vil forarge, ikke forandre.
Han sætter altså åbenlyst tvivl om hendes motiver bag fortællingen fem gange i løbet teksten.
Gentagelserne gør, at disse påstande sætter sig særligt fast hos læseren, da man bliver mindet om dem gentagne gange i løbet af kort tid, men ikke så meget at det er noget, man som læser direkte lægger mærke til.
Holm har ved disse gentagelser haft til mål, at give hans tanker om Linde videre til læseren, men gør det i små nok mængder til, at læseren selv danner disse meninger, efterhånden som de kommer gennem teksten.
Skriv et svar