Indholdsfortegnelse
Imperialisme og 1. verdenskrig
- Imperialisme:
- Førende lande i imperialismen:
- Søslagteknik/taktik
- Vestens selvforståelse-

Optakt til 1. Verdenskrig
- Konflikter i Europa
- Alliancer
- Skuddet i Sarajevo (28/6-1914)
- Hvorfor brød krigen ud (årsager)?
- 1.Verdenskrig-forløb
- Danmark og 1.Verdenskrig
- Præsident Woodrov Wilsons tanker/ideer om, hvordan man kan undgå krige i fremtiden:
- Versailles - traktaten (1919)
- Folkeforbundet
- Mindmap over 1. Verdenskrig:

4. Krisen i trediverne
- Problemer i Europa efter 1. verdenskrig
- USA efter krigen
- 4 økonomiske faser 1918-1939
- 20’ernes int. økonomi
- Verdenskrise 1929
- Politisk polarisering
- Problemer i italien efter 1. verdenskrig
- Hvordan kommer Mussolini og fascistpartiet til magten
- Den fascistiske ideologi
- Nazistpartiet: De første år
- Hitlers vej til magten:
- Magtovertagelsen: 1933
- Fra demokrati til diktatur
- Nazistisk raceteori:
- Antisemitisk propaganda
- Antisemitisme i praksis
- Hvem var ansvarlig?

Krise Beskrivelse i DK
- Krisehåndtering
- Kanslergadeforliget 1933
- Politisk struktur/ partier i DK
- 4 partier:
- Tysklands udenrigspolitik 1933-38/39
- Mål:
- Midler:
- Appeasement Politikken
- Ansvaret/ årsagen til krigens udbrud
- 2. Verdenskrig
- 3 Træk
- Krigens faser
- Tyskland - Japan - Kendetegn
- Optakt til krigen
- Krigen i Asien

Alliancer
- Vestblokken
- Østblokken
- Danmark efter 2. verdenskrig
- Blokopdeling i Asien
- Kina og de 2 supermagter
- Stykeforholdet Øst-Vest
- Den kolde krig
- Berlinmuren:
- Årsag:
- Udvikling i Tyskland:
- Usa’s inddæmningspolitik:
- Grænseforskydning:

Cubakrisen
- Baggrund
- Forløb

VE 1914, s. 290-294
1. Hvilke problemer står Sovjet med, da Gorbatjov overtager magten?
2. Hvad er løsningerne henholdsvis indenrigspolitisk og udenrigspolitisk ifølge Gorbatjov?
3. Hvad bliver konsekvensen deraf såvel i Sovjet som i Østeuropa generelt?
4. Hvorfor accepterer Gorbatjov og Sovjet Tysklands genforening og de østeuropæiske kommunistpartiers fald (se bl.a. kilde 10)?
5. Hvorfor og hvordan går Sovjetunionen i opløsning?

VE 1914, s. 178-180 og 306-307
1. Hvilke holdninger var der i Danmark til Nato-alliancen og kernevåben?
2. Forklar fodnotepolitikken?
3. Hvilken ny sikkerhedspolitisk situation tegner sig for Danmark efter Østblokkens sammenbrud?
4. Beskriv USA’s position efter Sovjets opløsning.

VE 1914, s 341-346
1. Hvad er baggrunden for, at man overhovedet begynder at tale om europæisk samling?
2. Hvilke organisationer repræsenterer de første skridt mod samling?
3. Sammenlign kilde 1 og 3: Hvad er Churchill og Schuman enige om?
4. Beskriv kul og stålunionen, herunder bl.a. medlemslande og formål.
5. Hvorfor står England udenfor?
6. Forklar de vigtigste elementer i Rom-traktaten-1957 (EF´s “Grundlov”).
7. Hvad er meningen med betegnelserne føderalister og funktionalister i forhold til de europæiske samarbejde?

Spørgsmål side 346-352
- Kommunismens sammenbrud 1989-91
- EU 1991-2005
- Maastricht-traktaten (1991/1992)
- Amsterdam-traktaten (1997)
- Forfatningstraktaten (2004)

Bruxelles set fra Danmark, s. 89-95.
1. Hvorfor bliver Danmark først medlem af EF i 1973?
2. Folkeafstemningen 1972 – hvordan kan den typiske tilhænger, modstander og tvivler defineres?
3. Hvad er karakteristisk ved vælgernes holdning til EF-medlemskabet (se tallene nederst s. 92)?
4. Hvordan argumenterer tilhængere og modstandere i forhold til EF-medlemskabet?
5. Hvilket tema var næsten fraværende i valgkampen, og hvad har dette fravær sandsynligvis bidraget til?
6. Forklar de 2 valgplakater s. 93.

Bruxelles set fra Danmark, s. 95-101
1. Hvad var karakteristisk for forholdet til EF i 70erne?
2. Forklar det danske Markeds-/Europaudvalg.
3. Hvad kan man udlede af afstemningsresultatet om EF-pakken i 1986 set i lyset af den generelle EF-holdning i befolkningen (se tallene s. 97-98)?
4. Hvordan udvikler holdningen til EF sig i DK i slutningen af 80erne hos henholdsvis befolkningen og de politiske partier?
5. Hvorfor vedtager EF kun 5 år efter EF-pakken Maastricht-traktaten?

Maastricht-traktaten-afstemning(1992)
- Ja:
- Nej:

Nationalt kompromis

Amsterdam-traktaten(1998)

Euro-afstemningen(2000)

Danmarks forhold til EU

DK og EF/EU

Israels oprettelse (1948)
- Baggrund: A
- Årsag:
- Virkning:

Befolkningsudvikling i Palæstina

Første Arabiske-israelskekrig

Uafhængighedserklæringen
1. Hvorfor skal jøderne havde deres egen stat i palæstina?
2. Kendetegn ved Israel?
- Seksdageskrigen (1967)
- Oktoberkrigen 1973:
- Fredsaftale 1979:
- Palæstinensernes situation:

Palæstinakonflikten 1995-2015
- Intifada 2 (2000-2005)
- Baggrund:
- Indhold/midler:
- Mål:
- Palæstinensiske organisationer
- Hamas
- Fatah
- Gaza
- Stridspunkter i 2015
- Årsag/virkning i forhold til:

VE 1914, s. 324-329
1. Hvilken situation udspiller sig i Afghanistan fra slutningen af 70'erne og op gennem 80erne, og hvilken rolle spiller de 2 daværende supermagter?
2. Hvilken pris kommer USA til at betale for at trænge Sovjetunionen ud af Afghanistan?
3. Hvilke 3 punkter danner baggrunden for den islamiske vækkelse, der kommer til at præge Mellemøsten fra 1970'erne?
4. Hvad er sammenhængen mellem den islamiske vækkelse og terrorisme på den ene side og statistikken øverst s. 328 på den anden?
5. Hvad er henholdsvis gennembruddet og kulminationen på den ekstreme islamisme?

VE S.329-334
1. Hvorfor anser al Qaeda og ligesindede USA for en dødsfjende, og hvad gør gruppen for at uskadeliggøre denne fjende?
2. Hvad er forskellen på Taleban og Al Qaeda?
3. Hvad er baggrunden for, at USA bliver så rystet af terrorangrebet 11. september?
4. Hvordan reagerer USA efterfølgende?
5. Hvad bygger det danske bidrag i koalitionen på (kilde 8)?
6. Hvad sker der med et stort antal af de amerikanske krigsfanger fra Afghanistan?
7. Hvorfor indleder USA også en militær aktion mod Irak (kilde 9)?
8. Hvad er anderledes ved denne aktion i forhold til krigen i Afghanistan?
9. Hvorledes forholder Danmark sig denne gang, og hvad er baggrunden (kilde 10)?
10. Vurder Anders Foghs udsagn (kilde 10) – har han ret? Begrund din/jeres holdning.

USA´s aktion i Irak
1. (Velbegrundede) Årsager?
2. Konsekvenser for USA?
3. Forklaringer på konflikten mellem Vesten og det muslimske terrornetværk

Afkolonisering/3. verden
- Baggrund
- Realisering af selvstændighed
- Tidshorisont/faser
1. Fase 1945-1954
2. Fase 1956-1966
3. Fase 1975-1994

Arbejdsspørgsmål, kapitel 7 (2-5)
2. Hvad var baggrunden for fremkomsten af nationalistiske bevægelser i kolonierne?
3. Hvorfor var Storbritannien og Frankrig ude af stand til at holde fast på deres kolonier?
4. Hvilke holdningsmæssige ændringer skete der i Storbritannien omkring Første Verdenskrig?
5. Hvilken forskel var der på britisk og fransk kolonipolitik?

Afkolonisering

Indokinakrigen (1946-54) ikke vietnamkrigen!

VE 1914, s. 207-212
1. Forklar sammenhængen mellem Indokinakrigen og Vietnamkrigen.
2. Hvorfor involverede USA sig i krigen i Vietnam?
3. Forklar de 2 forskellige synspunkter i kilde 15 og 16.
4. Hvorfor mon USA var ude af stand til at vinde krigen?
5. Hvad var følgerne af Vietnamkrigen for USA, Vietnam og Vietnams nabolande?
13. Hvordan forklarer bogen de afrikanske landes økonomiske elendighed? Lav en liste over politiske, økonomiske og kulturelle faktorer.
14. Hvad er årsagen til de mange afrikanske borgerkrige?
15. Hvorfor griber FN, USA eller NATO ikke ind og standser de afrikanske borgerkrige? Inddrag citaterne 8 og 9.

Folkedrabet i Rwanda
- Bagmænd:
- Anledning/udbrud:
- Ofre/gerningsmænd:
- Drabsvåben:
- Tidshorisont:
- Afslutning:
- FN’s rolle:
- Øvrige særlige kendetegn:
- Baggrund for folkedrab

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Imperialisme:
Oprettelse af koloniherredømme af økonomiske, politiske eller ideologiske motiver.

1914: imperialismens højdepunkt: de europæiske kolonimagter har underlagt sig store dele af verden -> mange kolonier.

Førende lande i imperialismen:
1400-tallet: Portugal (opfandt kanoner som de første)
1500-tallet: Spanien
1600-tallet: Holland
1700-tallet: Storbritannien
1800-tallet: Frankrig
De havde mulighed for at rejse ud i verden vha. skibe.

---

Formål:
At undgå krige og løse konflikter mellem staterne i fremtiden, samt fremme den økonomiske og sociale udvikling på globalt plan.

Man snakkede om at opbygge en “kollektiv sikkerhed”, hvilket vil sige at det enkelte medlemsland ikke stod alene i varetagelsen af sin sikkerhed, men skulle kunne stole på støtte fra Folkeforbundets andre medlemslande.

Foregangsmand:
Woodrow Wilson (Amerikanske præsiden)

Organer (2):
Delegeret/generelle forsamling hvor alle medlemslande deltog og et råd hvor først 9 og siden 16 medlemmer

hvori de store sejrsherrer- frankrig, England, Italien og Japan- havde fast sæde, hvor de resten af medlemmerne vælges 3 år ad gangen. Underordnede organer var ILO, skulle lovgive om minimumsløn og maksimalarbejdstid.

Magtbeføjelser: Folkeforbundet kunne ikke sende soldater til de steder, hvor der var opstået konflikter, men blot opfordre de forskellige lande til at sende tropper.

De kunne også lave en økonomiske sanktioner.
Succes/Fiasko (Hvorfor?) Det blev aldrig rigtigt en succes fordi Folkeforbundet ingen militære midler havde, men kunne højst opfordre stater til at gribe militært i konflikter.

Samtidigt blev organisationen aldrig universel (påvirkede ikke alle). På intet tidspunkt var samtlige stormagter medlemmer på samme tid.

---

Hvilke problemer står Sovjet med, da Gorbatjov overtager magten?
Sovjetunionen var i en dyb økonomisk krise. Det politisk apparat var fuldstændigt forstenet og ude af stand til at løse landets problemer.

2. Hvad er løsningerne henholdsvis indenrigspolitisk og udenrigspolitisk ifølge Gorbatjov?
Gorbatjovs løsning var sammenfattet i slagordene åbenhed, omstrukturering og demokratisering.

Åben debat og befolkningens aktive deltagelse i samfundets anliggender skulle ruske op i det politiske og økonomiske liv. Gorbatjov ville redde det kommunistiske system ved at reformere det.

I udenrigspolitik henseende var Gorbatjovs mål at standse kaprustningen, som Sovjetunionen ikke længere var i stand til at følge med i.

Man kunne hurtigt se at han dermed åbnede for en udvikling han og partiet ikke kunne kontrollere eller standse. Åbenheden førte til afsløring af partiets forbrydelser, denss løgne og fortielser.

Ideologien der legitimerede etpartisystemet, brød dermed sammen. Partiet blev herefter presset ud i at acceptere en ny lovgivende forsamling ”Folkekongressen” i 1989 og monopolet var dermed forbi.