Indholdsfortegnelse
Kilde 1: Industriens vækst i Europa 1781-1913
- Indeks 1905-1913= 100

Kilde 2: Kolonibesiddelser 1881-1909

Kilde 3 Sir Charles Dilke: Et større Storbritannien, 1868

Kilde 4: Den tyske udenrigsminister 1899
- Den tyske udenrigsminister von Bülows tale til Rigsdagen 11. december 1899 DEL

Kilde 5: Militærudgifter og styrkeforhold
- Stormagternes forsvarsudgifter 1910 DEL
- Hærenes styrkeforhold 1914
- Storbritanniens og Tysklands flåder, 1914

Kilde 6: J.J. Ruedorffer ”Grundtrækkene i nutidens verdenspolitik, 1913”

Kilde 7 Kort og oversigt over nationaliteter I Østrig-Ungarn
- I tusinder - og som procentdel af samlet befolkning

Kilde 8: Constitution of The Black Hand Group (9th May, 1911)

Kilde 9: Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, overrakt i Beograd den 23. juli 1914

Kilde 10 Af Serbiens svar på Østrig-Ungarns ultimatum, overrakt i Wien den 25. juli 1914

Kilde 11: 22. SEPTEMBER 1916 – CHRISTIAN CAMPRADT: “DE SÅREDE JAMREDE OG SKREG”

Kilde 12 En tysk soldats skyttegravserindringer

Kilde 13: Tabstal ved 1. verdenskrig

Kilde 14: Propagandaplakater

Kilde 15: Intet nyt fra Vestfronten (1929), uddrag

Kilde 16 Uddrag af fredstraktaten med Tyskland 28. juni 1919

Kilde 17: Den tyske repræsentants, grev Ulrich von Brockdorff-Rantzaus (1869-1928), tale i Versailles den 7. maj 1919.

Kilde 18 Afståelser i areal og indbyggertal

Kilde 19: Præsident Wilsons fredsprogram

Kilde 20: Keynes ”Freden og dens konsekvenser” 1919 (uddrag)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I årene 1866-67 foretog Dilke (1843-1911) en verdensrejse og udgav sine indtryk i bogen, "Greater Britain". Uddragene er fra forordet og det sidste kapitel.

I 1866 og 1867 fulgte jeg England jorden rundt: Overalt var jeg i engelsktalende eller engelsk-regerede lande.

Selv om jeg bemærkede, at klimaet, jorden, skikkene, at blandingen med andre folkeslag havde ændret blodet, så jeg også, at i grunden var racen altid den samme.

Den idé, som overalt på min rejse på én gang har været min ledsager og fører - en nøgle til at lukke op for skjulte ting i de mærkelige nye lande - er en - måske ufuldkommen - overbevisning om vor races storhed

som altid vil omkranse jorden, og som måske er skæbnebestemt til lidt efter lidt at brede sig helt ud over den. I Amerika er alverdens folk ved at blive smeltet sammen, men det sker i en engelsk støbeform.

Alfreds love og Chaucers tunge er deres, hvad enten de vil være ved det eller ej. Der er nogle, der siger, at England i tidens fylde vil kræve æren for at have skabt større Englande på den anden side af havet.

Men de synes ikke at indse, at det har gjort mere end blot at danne sine egne kolonier. Det har pålagt udvandrerne fra de tyske lande, Irland, Skandinavien og Spanien sine institutioner. Gennem Amerika taler England ...

Hvis vi tager nogle landkort, der viser de engelsk-regerede og russisk-regerede lande for 50 år siden og sammenligner dem med de engelske og russiske lande i dag, ser vi, at sakserne har overgået moskovitterne i erobring og kolonisation.

Alene USAs territorium er ligeså stort som Rusland. Chile, La Plata og Peru må på et eller andet tidspunkt blive engelsk: den indianske race, der beboer de fleste af disse lande

kan ikke klare sig mod vore kolonister; og fremtiden for højlandene i Afrika, Japan og Kina er klar. Selv på de tropiske sletter synes kun negrene at være i stand til at modstå os.

Ingen mulig udvikling kan hindre, at den engelske race i 1970 vil omfatte 300 mill. mennesker - af én nationalkarakter og én tunge. Italien, Spanien, Frankrig og Rusland bliver pygmæer ved siden af et sådant folk.

Mange af dem, der er klar over de engelske nationers styrke, synes at mene, at vor egen nation - både moralsk og fysisk - er den mindst magtfulde del af racen, eller at vi med andre ord overskygges af Amerika og Australien...

Skønt vi tvinges til at overveje den fart, hvormed vi taber vor industrielle overlegenhed, eftersom kul bliver billigere i Amerika og dyrere i Gamle England

så har vi ikke desto mindre ligeså meget at tilbyde Amerika, som det kan give os. Besiddelsen af Indien udgør for os det element af storbesiddelse, som nu er nødvendigt for at sikre en udvidelse af de åndelige horisonter og ædle formål;

men for den engelske race giver vor besiddelse af Indien, af Afrikas kyster og af Kinas havne muligheder for at plante frie nationer blandt verdens sorte racer.

Fremtiden for en enkelt del af vor race er imidlertid kun af ringe betydning i sammenligning med hele racens triumf

men de engelske loves magt og de engelske regeringsprincipper er ikke kun et engelsk spørgsmål - fortsættelsen er af afgørende betydning for menneskehedens frihed.

---

I vort 19. århundrede har England til stadighed udvidet sit kolonirige, det største, verden har set siden romernes dage

franskmændene har fået solidt fodfæste i Nordafrika og Østafrika og har skabt sig et nyt rige i Bagindien, og Rusland har begyndt sin vældige sejrsmarch i Asien, som har ført det til Pamirs højslette og Stillehavets kyster. (...)

Den engelske premierminister har allerede for lang tid siden sagt, at de stærke stater ville blive stadig stærkere og de svage stadig svagere. (...) Vi vil ikke gå nogen fremmed magt for nær

men vi vil heller ikke lade os forulempe (bravo) og vi lader os ikke skubbe til side af nogen fremmed magt, hverken i politisk eller økonomisk sammenhæng. (livligt bifald).

Det er på tide, det er på høje tid, at vi gør os klart, hvordan vi skal forholde os over for de forandringer, der foregår omkring os (...)

og som bærer kimen til de kommende magtforhold i en måske uoverskuelig tid fremover. At stå uvirksomt og se på, som vi ofte har gjort, enten af medfødt beskedenhed (munterhed) eller fordi vi er helt opslugte af vore indre stridigheder

(...) drømmende se på, mens andre mennesker deler kagen, det kan og vil vi ikke. (bifald) Det kan vi ikke af den enkle grund, at vi nu har interesser i alle verdensdele. (...)

Vores befolknings hastige vækst, den enestående fremgang i vores industri, vores handelsfolks dygtighed, kort sagt det tyske folks vældige livskraft har flettet os ind i verdensøkonomien og trukket os ind i verdenspolitikken.

Når englænderne taler om et "Greater Britain", når franskmændene taler om et "Nouvelle France", når russerne åbner Asien for sig

har også vi krav på et større Tyskland. (Bravo fra højre, munterhed fra venstre), ikke i form af erobring, men i form af fredelig udvidelse af vores handel og dens støttepunkter. (...)

Vi kan og vil ikke tåle, at man ignorerer det tyske folk... Der er megen misundelse mod os i verden, politisk misundelse og økonomisk misundelse. Der er personer, interessegrupper og bevægelser

der findes måske også folkeslag, der synes, tyskeren var nemmere at have med at gøre og mere behagelig for sine naboer dengang

hvor de fremmede - på trods af vores kultur og dannelse - så ned på os i politisk og økonomisk henseende, som arrogante herrer ser ned på den beskedne huslærer. (meget rigtigt, munterhed).

Disse tider med politisk afmagt og økonomisk og politisk ydmyghed skal ikke vende tilbage. (livlige bravoråb). Vi vil ikke længere (...) være menneskehedens tjenestekarle.

Men vi vil kun kunne opretholde vores høje position, hvis vi indser, at der ikke findes nogen velfærd for os uden magt, uden en stærk hær og en stærk flåde. (meget rigtigt! fra højre. Indvendinger fra venstre)

Mine herrer! For et folk på snart 60 millioner, som bebor Europas midte og samtidig strækker sine økonomiske følehorn ud til alle sider

findes der intet middel til at klare sig i denne verdens tilværelseskamp uden militær styrke til lands og til vands. (Helt rigtigt! Højre) I det kommende århundrede bliver det tyske folk enten hammer eller ambolt.