Indledning
Henrik Pontoppidan blev 86 år gammel, som ung prøvede han på at revolutionere verden og gå imod den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, derefter højskolelære og til sidst forfatter.
Perioden han skrev i, bar meget præg af interessen om at skrive om de samfundskritiske problemer, som mange forfattere inklusive ham selv gjorde. Pontoppidan var stærkt inspireret af George Brandes parole om at sætte problemer under debat.
Jeg forventer at ‘’idyl’’ handler om hvor dårlige arbejdsforholdene er på gården, og den økonomiske krises påvirkning på forskellene mellem rig og fattigt i landsbyen.
Temaet er derfor ulighed mellem rig og fattig og dårlige arbejdsforhold. Holdningen er derfor, at der bør være bedre arbejdsforhold, at de rige ikke skal misbruge deres magt, og at der bør være mere lighed i samfundet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen blev udgivet i år 1887 den handler om et landsbysamfund i det moderne gennembrud, hvor de rige har magten over de fattige. Ane som er hovedpersonen arbejder på Mads Monsens gård, hvor hun ikke føler sig godt tilpas og er en af de laveste i hierarkiet. Gårdejerens søn Olav føler, at han kan gøre hvad han vil med de ansatte og især Ane, selvom hun er forlovet med Mathias.
Til Mikkelsgildet hvor alle fra landsbyen kommer er der stor fest, og efter en tale opdager Mathias er Ane og Olav pludselig er væk og begynder at lede efter dem. Mathias leder alle vegne, men finder dem ikke og vælger at gå hjem.
På vejen hjem overvejer Mathias, at sætte ind til Mads Monsen gård, Mathias undlader at gør det, fordi han tænker når Olav og Ane er gift om nogle år, ville han komme og tikke om et arbejde på den gård.
Teksten er bygget om omkring et lineært handlingsforløb, hvor det bliver fortalt i en kronologisk rækkefølge, uden spring i tid fra stat til slut. I novellen får vi til at starte med en præsentation af de fysiske omgivelser, og derefter får vi meget viden om hovedpersonerne Ane, Mads Monsen og Olav. Vi høre også om hvordan uligheden er med til at skabe uretfærdighed i landsbyen.
Vi får som læsere også mange oplysninger om, hvor meget landsbyen glæder sig Mikkelsens gildet og om selve dens forløb. Point of no return i novellen sker da Ane og Olav forlader festen, da dette sker i teksten får Olav indirekte Ane, fordi han er søn af gårdejeren, og er en af dem der magten i deres samfund.
Slutningen af idyl er meget åben, dette er et bevist kneb af Henrik Pontoppidan fordi han gerne vil have læseren til at tænke over teksten og sætte problemer under debat.
Skriv et svar