Indholdsfortegnelse
Ideologi 1
Ideologier 1
Andre Ideologier 2
De politiske partier 2
Enhedslisten - De rød-grønne 3
Socialistisk Folkeparti (SF) 3
Socialdemokratiet 4
Alternativet 5
Det Radikale Venstre 5
Liberal Alliance 6
Det Konservative Folkeparti 6
Venstre 7
Dansk Folkeparti 8
Ny Borgerlige 9
Inddeling efter ideologipolitik 10
Inddeling efter fordelingspolitik 10
Inddeling efter værdipolitik 11
Inddeling efter magtpolitik 11
Partierne og EU 12
Hvad laver et parti? 13
Partiers adfærd 13
Politisk deltagelse og vælgeradfærd 14
Politisk deltagelse gennem institutioner 14
Politisk deltagelse i konkrete situationer 15
Styreformer 16
Anarki, diktatur og demokrati 16
Demokratiformer 17
Demokratiopfattelser 17
Grundloven og magtens tredeling 17
Borgernes rettigheder og pligter 17
Magtens tredeling 18
Valg til Folketinget og deres opgaver 19
Regeringen 19
EU og lovgivningen i Danmark 19
Medier 20
Medier og politik 20
Mediernes rolle og medialisering 20
Mediebilledet i dag 21
Magt 22
Former for magt 22
Socialisering og identitetsdannelse 22
Typer af socialisering 23
Identitet 23
Grupper 23
Kulturelle fællesskaber 24
National kultur 24
Subkulturer 24
Ungdomskultur 25
Kulturmøder 25
Livsformer og familie 26
Livsformer 26
Familiens grundfunktioner 26
Familietyper 27
Sociale mønstre og levevilkår 27
Oversigt over socialgrupper 27
Socialgruppe 1 27
Socialgruppe 2 27
Socialgruppe 3 28
Socialgruppe 4 28
Socialgruppe 5 28
Sociale klasser 28
Overklassen 28
Højere middelklasse 28
Middelklassen 28
Arbejderklassen 29
Underklassen 29
Social arv 29
Tre former for kapital 29
Økonomisk kapital 29
Kulturel kapital 29
Social kapital 29
Samfundsøkonomiske mål 30
De samfundsøkonomiske mål 30
Økonomiens grundbegreber 31
Det økonomise kredsløb 31
Produktion 32
Bruttonationalproduktet 32
Planøkonomi og markedsøkonomi 34
Det danske arbejdsmarked 36
Organisationerne på arbejdsmarkedet 36
Hovedaftalen og overenskomster 37
Ligelønsloven 37
Betalingsbalancen og konkurrenceevne 37
Valuta 37
Hvad registreres der under de enkelte delbalancer? 38
ERM2-aftalen 38
Konkurrenceevne 39
Økonomisk politik 39
Økonomien svinger 39
Opsving og krise 39
Danmarks økonomi siden finanskrisen 40
Finanspolitik 41
Lempelig finanspolitik 41
Stram finanspolitik 42
Hvordan fører man pengepolitik? 42
Stram og lempelig pengepolitik 42
Valutapolitik 43
Devaluering og revaluering 43
Valutapolitikken i Danmark 44
Arbejdsmarkedspolitik 44
Flexicurity-modellen 45
Pres på flexicurity-modellen 46
Erhvervspolitik 47
Defensiv og offensiv erhvervspolitik 47
Miljøpolitik 48
Forbud og regulering 49
Miljøafgifter og tilskud 49
Problemer ved miljøpolitik 49
Global opvarmning 50
Klimapolitik 50
Den Europæiske Union 51
Baggrunden for EU-samarbejdet 51
Fra EF til EU 51
Hvad bestemmer EU? 52
EU som et overnationalt samarbejde 53
Danmark i EF/EU 53
EU’s institutioner 54
Kommissionen 54
Ministerrådet 55
Europa-Parlamentet 55
EU-Domstolen 56
Det Indre Marked 56
Fri bevægelighed af varer og serviceydelser 56
Fri bevægelighed af arbejdskraft og penge 57
Det Indre Marked - fordele og ulemper 57
Vigtige områder i EU-samarbejdet 58
Arbejdsmarkedspolitik 59
Miljøpolitik 59
Retligt samarbejde 59

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ideologi
En ideologi er en samling af meninger om, hvordan samfundet er, og hvordan samfundet bør være.

Ideologien påvirker, hvilke værdier man sætter højest, og ideologien og værdierne giver en retning for, hvad man mener i enkeltsager.

Ideologier
Liberalismen opstod i 1700-tallet i Vesteuropa, som var styret af enevældige konger der havde stor magt over befolkningerne.

Man kan sige at liberalismen opstod som et oprør da der dengang ikke var frihed til at tro eller skrive, hvad man ville. Liberalisme betyder frihed, og der lægges især vægt på to former af frihed:

Personlig frihed, hvor der her er tale om bl.a. ytringsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed. Man skal også frit kunne vælge sin egen tro.

Økonomisk frihed, her handler det om at man f.eks. har mulighed for at eje sin egen virksom, bolig, bil osv. (privat ejendomsret). Konkurrence mellem virksomheder og konkurrence mellem lønmodtagerne om arbejde.

Liberalismen handler om at skabe et godt liv for sig selv og derfor siger de liberale ”Man er sin egen lykkes smed”.

Statens rolle er kun at beskytte borgernes frihed, f.eks. ved hjælp af politi og domstole. Et eksempel på et blødt liberalistisk parti er Venstre mens Liberal Alliance er til den hårde side.

Tankerne bag socialisme handler om at samfundets goder skulle være mere lige fordelt så ingen led nød.

Der er mange former for socialisme men de mener alle at ”mennesket er socialt af natur”, hvilket betyder at mennesker har brug for hinanden og gerne hjælper hinanden.

Socialisterne mener at der ikke kan skabes frihed når der er økonomisk ulighed. Derfor mener socialisterne at alle virksomheder skal ejes af hele samfundet.

Socialisterne lægger vægt på at der skal ske en udligning af de sociale forskelle, det vil sige at forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille som mulig.

Nogle socialister mener at samfundet skal ændres ved en stor samfundsomvæltning (revolution) mens andre mener at man skal tage et skridt ad gangen (reformisme).

Karl Marx er den mest kendte socialist, og ifølge ham fandtes der to grupper af mennesker, nemlig kapitalister og arbejdere. Kapitalisterne var dem der ejede virksomheder og mens arbejderne kunne sælge deres arbejdskraft.

Socialliberalisme er den mest udbredte ideologi, og som man kan læse er det en blanding mellem socialisme og liberalisme.

Man bygger på fri markedsøkonomi, fri konkurrence, privat initiativ og privat ejendomsret. På den anden side hjælper man de fattige ved hjælp af kontanthjælp, førtidspension osv.

Socialliberalisterne prøver at få liberalismens økonomi og socialismens sociale hensyn til at gå op i en højere enhed.

Konservatisme opstod i 1700-tallet. I denne ideologi går man ind for at bevare samfundet som det er, fordi man frygter at man ved store samfundsomvæltninger smider de traditioner og fælles værdier væk, som er med til at holde samfundet sammen.

Dette gælder f.eks. kongehuset og kirken. Ordsproget ”Man ved, hvad man har, men ved ikke, hvad man får” passer godt til denne ideologi.

Hvis der absolut skal ske ændringer, taler man om en evolutionær samfundsudvikling som handler om at lave en udvikling med små skridt.

De går ind for fri konkurrence og privat ejendomsret, men også at staten skal tage hånd om de svageste.

Hvis man som konservativ lægger vægt på samfundets ansvar for de svage, kaldes man for socialkonservativ. Hvis man har mere fokus på nationale værdier, kaldes man for nationalkonservativ.

Andre Ideologier
Nationalisme handler om at befolkningen i et land helst kun bør bestå af mennesker fra det samme folk.

Racisme er ideen om at ens egen race er bedre end alle andre racer.

Islamisme er en ideologi der vil indføre islamiske stater i hele verden. Deres mål er et verdensomspændende islamisk styre baseret på islam.
Nazisme er bygget på racisme og hård nationalisme.

De politiske partier
Et politisk parti er en gruppe af mennesker med samme holdning, der forsøger at få indflydelse i Folketing, Europaparlamentet, regionsråd og kommunalbestyrelser.