Indholdsfortegnelse
1.2 – ideologier
- Liberalisme:
- Personlig frihed:
- Økonomisk frihed:
Enhedslisten og socialdemokraterne - SF.
- Socialliberalisme:
Det radikale venstre.
- Konservatismen:
- Socialkonservativ:
- Nationalkonservativ:
Det Konservative Folkeparti.
2.3 - Hvad laver et parti?
Kapitel 4 - Samfundsfag (Folkestyre – og kommunalpolitik)
- Anarki
- Diktatur
- Demokrati
Kapitel 5 - grundloven og magtens tredeling. (Folkestyre – og kommunalpolitik)
- Borgernes rettigheder:
- Personlig frihed
- Borgernes pligter:
- Undervisningspligt i ni år
- Enhver mand, der kan bære et våben, er forpligtet til at bidrage til landets forsvar
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund:
- Udøvende magt
- Dømmende magt
- Domstolene har tre opgaver. De skal:
- Retssager i Danmark deles op i civilsager og straffesager.
Kapitel 6 - Medier
- Sociale medier og politik.
Kapitel 8: Socialisering & identitetsdannelse
- 8.0 Sociologi
- 8.1 Typer af socialisering
- 8.2 - Identitet
- 8.3 Grupper & roller
9.2 - Subkulturer
9.3 - Ungdomskultur
9.4 - Kulturmøder
9.5 - Kultur og køn
Kapitel 10 - Livsformer & Familie
- 10.1 - Den selvstændige livsform.
- 10.1 - Lønarbejderlivsformen.
- 10.1 - Den karrierebundne livsform.
- 10.3 - Familietyper
- 10.4 - Familieliv og ligestilling
Kapitel 11 - Sociale mønstre og levevilkår
- 11.1 Socialgrupper.
- 11.2 Sociale klasser.
- 11.3 Social arv.
- 11.4 Chanceulighed
- 11.5 Mobilitet og mønsterbryder.
- 11.6 informationssamfundet
Kapitel 12 - Samfundsøkonomiske mål.
- 12.1 - Lidt om samfundsøkonomi
- 12.2 - Samfundsøkonomiske mål
- 12.3 - Partierne og de samfundsøkonomiske mål
- 12.4 - Konflikt mellem målene
Kapitel 14: Livsformer og familie
Kapitel 15 - Den offentlige sektor
- 15.1 Den offentlige sektors størrelse og opgaver
- 15.2 Den offentlige sektors udgifter
- 15.3 Den offentlige sektors indtægter
Kapitel 19 - Globalisering
- 19.1 Økonomisk globalisering
- 19.3 Politisk globalisering
- 19.4 - Årsager til globalisering
Kapitel 21 - Metode
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1.2 – ideologier
De to mest kendte ideologier er liberalismen og socialismen. De er meget forskellige og sættes derfor ofte op over for hinanden.
Liberalisme: Opstod i 1700-tallet i Vesteuropa, som dengang var styret af konger, der havde magt over befolkningen.
Der var ingen frihed til at tro eller skrive, hvad man ville. Som et oprør mod dette opstod liberalismen - Betyder frihed på latin. To slags frihed:
Personlig frihed: At det enkelte menneske har ret til at tænke og tro, hvad man vil. Kunne udtrykke sine tanker frit. Man har her ytringsfrihed.
Økonomisk frihed: Friheden til at skabe gode økonomiske vilkår for sig selv. Mulighed for at eje sin egen bil eller bolig.
Dette kaldes privat ejendomsret. Den frie konkurrence er central i liberalismen. Den enkelte lønmodtager kan konkurrere med andre om at tilbyde arbejdskraft til virksomhederne.
De liberale mener, at man er sin egen lykkes smed. At man selv er ansvarlig for sit eget liv. At det ikke er statens opgave at skabe et godt liv for den enkelte.
Det enkelte menneskes frihed er det vigtigste. Statens rolle er at beskytte friheden. Politi og domstole.
‘Hård’ liberalist er dem som går ind for liberalismen 100 procent. De mener blandt andet at handel med hash skal være lovligt, fordi folk må tage ansvar for deres egne handlinger.
De fleste liberalister mener at staten skal hjælpe de ældre og de svage samt sørge for et godt uddannelsessystem.
De kaldes for de ‘bløde’ liberalister. De er ikke 100 procent med på alt, hvad liberalismen står for. Venstre er blød liberalist, mens liberal alliance er hård.
Socialisme: De dårlige forhold for arbejderne på fabrikkerne i 1800-tallet gjorde, at der opstod tanker om at forbedre arbejdsvilkårene.
Nogen mente at i et samfund præget af konkurrence, ville de svage have svært ved at klare sig. Tanken og ønsket om et nyt samfund, hvor goderne var lige fordelt, så ingen led i nød, opstod. Disse tanker kaldes socialisme.
Grundlæggende mener socialisterne, at mennesket er socialt af natur. At mennesker både har brug for hinanden og gerne hjælper hinanden. Man mener, at det ligger dybt i mennesket at tage sig af de svageste i samfundet.
Skriv et svar