Identitet og anerkendelse | Samfund Aflevering

Opgavebeskrivelse
1. På grundlag af s.34-36 i ”Netværkssamfundet” skal du redegøre for Axel Honneths teori om anerkendelse. Inddrag figur 2.4 i din besvarelse.

2. Anvend Goffman, Meyrowizs og Honneths begrebsapparat til at diskutere, hvorfor vi handler som vi gør ifølge artiklen: ”Mig , mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?”

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Axel Honneth er en tysk professor i socialfilosofi og direktør på Institut für Sozialforschung på universitetet i Frankfurt.

Honneths overordnede pointe er, at det enkelte individ ikke kan udvikle en personlig identitet uden anerkendelse i livet. Hvis den accept og anerkendelse mangler, kan vi som individer ikke komme overens med vores eget indre.

Honneth var først og fremmest kendt for sin anerkendelsesteori som bestod af tre sfære: Den emotionelle anerkendelse, Den retslige anerkendelse og Den sociale solidaritet.

Den emotionelle anerkendelse er den vi får i hjemmet. Det er en første sfære vi gennemgår i livet. Den kommer fra familie og venner, som viser nære følelser.

Denne giver individet en grundlæggende selvtillid samt den anerkendelse i denne sfære giver individet en social kompetence til at omgås mennesker i nære relationer

men det giver også det enkelte individ evnen til at udtrykke sig og se sig som et samfundsmæssigt deltagende individ. Hvis man skulle tage et meget centralt begreb i identitetsdannelsen, vil det være kærlighed.

Kærligheden er, hos Honneth, en forudsætning for overhovedet at træde ind i et forhold til et andet menneske og grunden bag det er, at kærlighedsforholdet mellem fx familiemedlemmer muliggør situationer, hvor det enkelte individ kan etablere en fortrolighed med sine værdier og ressourcer og få dem anerkendt.

Kærlighed og venskab udgør, ifølge Honneth, den emotionelle anerkendelse der er fundamental for individets identitet.

Den retslige anerkendelse kommer fra staten som anerkender individet som medborger i samfundet og går ud på, at den enkelte borger har visse minimum-rettigheder. Et eksempel på det kunne være ytringsfrihed og personlig frihed.

Disse rettigheder betyder for borgerne at de kan få adgang til velfærdssamfundets goder.