Indholdsfortegnelse
Opgave 1

1. Beregn På Baggrund Af Forsyningsbalancetallene I Bilag 1 De Enkelte Posters Vægtning I Procent Af Bnp I Usa Og Kina. Sammenlign Resultaterne for De to Lande.

1. I Bilag 7 Udtaler Sheng Songcheng Fra Den Kinesiske Centralbank, at Det Seneste Halve åRs Valutakursstigning Har Været I Stand Til at Skære 1 Procentpoint Af Inflationen. Forklar Sammenhængen Mellem Valutakursstigning Og Inflation.

Opgave 2

Analyser På Baggrund Af Bilagene Styrker Og Svagheder Ved Kinas Konkurrenceevne.

1. Analyser Konsekvenserne Af En Revaluering Af Den Kinesiske Valuta for Betalingsbalancens Løbende Poster, Kapitalbalancen, Den øKonomiske Vækst Og Reallønnen I Kina. Inddrag Bilagene.

Opgave 3

1. Diskuter Med Udgangspunkt I Bilagene Om Kinas øKonomiske Vækst Vil Kunne Fortsætte På Samme Niveau Som I De Seneste 30 åR

1. I Bilag 6 Nævnes, at Usa Lægger Told På Blandt Andet Dæk Og Stålrør. Vurder Konsekvenserne for Den Globale øKonomi, Hvis Ubalancen I Handlen Mellem Kina Og Omverdenen Fører Til Protektionisme.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgave 1
1. Beregn på baggrund af forsyningsbalancetallene i bilag 1 de enkelte posters vægtning i procent af BNP i USA og Kina. Sammenlign resultaterne for de to lande.

Ved at se på procenttallene kan vi konkludere, at både USA's private og offentlige forbrug udgør en større andel af BNP end i Kina.

USA's private forbrug udgør hele 70,8% af BNP, mens Kinas private forbrug kun bidrager med en beskeden 37,3%. Dette udgør den største forskel mellem de to landes statistikker.

Derudover er det værd at bemærke, at USA's offentlige forbrug udgør 17,0% af BNP, mens det kun udgør 13,8% i Kina.

På den anden side kan vi udlede fra tallene, at Kinas bruttoinvestering, import og eksport udgør en større procentdel af BNP end USA's.

Bruttoinvesteringen udgør 15,9% af BNP i USA, mens den udgør hele 47,2% i Kina, hvilket svarer til en forskel på 31,3%.

Hvis vi kigger nærmere på importen af varer og tjenester, bidrager denne post med 13,7% af BNP i USA, mens den udgør 33,2% i Kina.

Endelig er det værd at bemærke, at eksporten af varer og tjenester kun udgør en beskeden 10% af BNP i USA, mens den udgør hele 34,9% i Kina.

Når vi analyserer import- og eksportmønstrene i de to lande, er det tydeligt at se, at Kina har en positiv betalingsbalance, da de eksporterer mere end de importerer.

I modsætning hertil lider USA af en negativ betalingsbalance, da de importerer mere end de eksporterer. Dette kan især skyldes det høje niveau af privat forbrug i USA, da dette fører til øget import.

Som tidligere nævnt er der også en betydelig forskel i de to landes bruttoinvestering. Kinas markante høje bruttoinvestering kan muligvis tilskrives deres brug af reinvestering, som er en form for investering, der er nødvendig for at opretholde produktionsapparaterne og holde dem intakte på grund af det store slid, der finder sted årligt. Dette hænger i høj grad sammen med Kinas høje eksportaktiviteter.