Indledning
I samtidens samfund har næsten alle en mening om noget, og alle vil så gerne dele den mening med nogen.

Disse meninger bliver da også i høj grad delt, og ikke kun på de kendte, ofte mere holdningspræget, sociale-medier som Facebook og Twitter.

Nej, holdninger bliver også delt i vidt omfang på de klassiske public-servicemedier, som gerne producerer adskillige debatprogrammer, hvor folk glædeligt bliver inviteret ind til at dele deres meninger og følelser om en bestemt sag.

Det at dele sine holdninger og debattere dem er også essentielt for et velfungerende demokrati, hvor man enten opnår enighed eller finder et kompromis.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Enig med Birkler er Carsten Rene Jørgensen som i sin artikel ”De kontroversielle stemmer fylder så meget i medierne, at det skader vores samfund” fra dagbladet Information

hvor han ligesom Birkler anklager samfundsmæssige-diskussioner for ikke længere at have fokus på de egentlige emner i debatten.

Birkler siger at det er fordi folks holdninger er ubegrundede, Jørgensen kommer med en forklaring på hvorfor. Forklaring lyder på at det er grundet et fælles forsøg på at skabe sig et socialt tilhørsforhold.

”Men de bidrager samtidig til en offentlighed præget af eskalerende polarisering, ofte centeret om folks sociale identiteter, i stedet for at rette vores fælles opmærksomhed imod samfundsmæssige visioner og substantielle problemer (…)” (l. 16-17).

Den tomhed Birkler føler der er i nutidens debatter siger Jørgensen er på grund af en stigende gruppepolarisering, hvor mennesker forsøger at skabe sig en social identitet

og dette medfører så at samfundsmæssige debatter bliver til et ”os vs dem”, hvor man hellere vil forsøge at få modparten i debatten til at tabe ansigt, end man egentlig fokusere på at finde en løsning på et essentielt problem.

Kombinationen af dette er tankevækkende, for hvis debatten både består af mennesker der ingen faglig begrundelse har for deres holdninger

og disse holdninger har de principielt kun for at passe ind i en socialsammenhæng, er der så overhovedet nogen der egentlig bekymre sig om det centrale emne?

Skal de etablerede medier i særlig grad bidrage til at skabe en nuanceret debat-kultur? Birkler siger ja, og mener derfor at det er et problem at de etablerede medier ikke er blege for at invitere hvem som helst ind til debat

og det er de vel heller ikke. Efter digitaliseringen af de fleste aviser, hvis artikler konstant deles på Facebook og andre sociale medier, kan alle med selv den mindste holdning til emnet, skrive hvad de lige præcis tænker og føler, men er det ikke positivt?

Demokrati betyder folkestyre, og når nu folket styre er det da vigtigt at vide hvad en tilfældig som Helle

Lotte og Leif mener, de repræsenterer måske en socialgruppe, og det er vigtigt at vide hvad lavt uddannet samt højtuddannet tænker, så alle synspunkter på et emne bliver inddraget når der skal tages en beslutning, det kan ikke kun være uddannede der må mene noget.

På den anden side har Birkler også ret i at uvidenheden om et emne kan være skadeligt for demokratiske beslutninger, tag Brexit som et eksempel, mange af de såkaldte ”exit-vælgere” fortryder faktisk at de stemte for Brexit, efter at have lært om hvad EU egentligt står for og betyder.