Indledning
”For mig er fascismen ikke et mål i sig selv men midlet til at genoprette nationens ligevægt”1
Mussolini udtalte disse ord i 1921, lidt over et år før han blev udnævnt som regeringsleder i Italien. I løbet af sin lange periode som Italiens diktator formåede han også at holde fascistpartiet under kontrol.
Det var ikke fascismen alene, der havde magten i Italien, men snarere Mussolini selv, der styrede landet frem til 1943.
Han tillod ikke, at fascismens ideer stod i vejen for hans egne, hvis han fandt dem uhensigtsmæssige. I min opgave har jeg valgt at fokusere på specifikke aspekter af Mussolinis tid som diktator.
Jeg vil begynde med at redegøre for hans vej til magten, efterfulgt af en analyse af fascismen som ideologi og Mussolinis omformning af den italienske stat. Til sidst vil jeg vurdere Mussolinis betydning for Italiens historie efter krigstiden.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Mussolinis march til magten
Fascisme i Italien og Mussolinis omformning af Staten
Fascismen fra 1922-1945
1. Verdenskrig
Mussolini som pacifist og socialist
Italien i krise
Fascismen Kontra Pacifismen
Fascisternes 10 bud.
Jeg har ikke kunnet finde alle 10 bud men her er et udpluk af dem.
Et diktatur bygges op.
Mussolini og Kirken/Paven.
Mussolini efter hans død.
Efterkrigstiden i Italien.
Konklusion
Kildehenvisning
Bøger
Hjemmesider
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fascismen fra 1922-1945
I slutningen af 1800-tallet blev Italien forenet som en nation under Kong Victor Emanuel II.
Men på trods af landets rigdom af ressourcer, herunder store mængder stål, var landet stadig præget af stilstand.
Italien formåede ikke at udnytte disse ressourcer effektivt, og det blev en af de største udfordringer for landet.
Politisk og økonomisk var Italien i balance, men alligevel stagnerede udviklingen. Da Kong Victor Emanuel III besteg tronen i 1900, kunne halvdelen af befolkningen ikke læse.
Der var store forskelle mellem Nord- og Syditalien, især i det sydlige område, hvor mafiaen havde stor indflydelse og nærmest kontrollerede økonomien på deres egne vilkår.
Korruption prægede hele landet, og den hyppige ustabilitet i regeringsdannelsen førte til, at 8 millioner italienere valgte at emigrere og søge lykken i Amerika - det "land of opportunities", som det blev kaldt dengang. Dette forklarer også, hvorfor der i dag er en stor italiensk befolkning i USA.
1. Verdenskrig
Italien valgte oprindeligt at forblive neutralt ved begyndelsen af Første Verdenskrig i 1914.
Dog besluttede de sig for at gå ind i krigen på de allieredes side i 1915, da de blev lovet visse landområder fra Østrig-Ungarn som belønning.
Krigen var en hård kamp for Italien, og de led store tab. Omkring 250.000 soldater blev dræbt eller taget til fange. I 1918 kunne de dog genoprette noget af deres nationale stolthed ved sejren i slaget ved Vittorio Veneto på fronten.
På trods af dette mistede Italien samlet set omkring 600.000 soldater. Selvom de fik kontrol over Trentino og Trieste, lykkedes det dem ikke at erhverve havnebyen Fiume, som oprindeligt var planlagt og ligger på den dalmatiske kyst i det daværende Kroatien/Bosnien.
Skriv et svar