Opgavebeskrivelse
Redegør for oplysningstiden syn på censur og ytringsfriheden.
Analyser Holbergs censur-epistel 395 med henblik på at undersøge, hvordan Holbergs tanker om censur kommer til udtryk. Diskuter hvordan ytringsfriheden har det i dag.
Indledning
Ytringsfriheden er et begreb danskerne er meget stolte af, og som har eksisteret i mange år. Ytringsfriheden har været et ting i mange hundrede år, men i 1849 da Danmark fik sin første grundlov, blev der sat et begreb på, og man fik ytringsfrihed i Danmark.
Ytringsfriheden giver det enkelte individ ret til at sige sin mening mundtligt, skriftligt eller gennem kunst, dog med nogle undtagelser.
Racistiske udtagelser er bl.a. ikke tilladt, selvom man har ytringsfrihed, samt har nogle erhverv også tavshedspligt eksempelvis læger, det gør, at de ikke har ret til at fortælle informationer om deres patienter videre.
Ytringsfriheden har været i Danmark lige siden 1849, men gennem årene er den også blevet udfordret og presset til det yderste.
Ytringsfriheden er blevet påvirket meget af oplysningstiden, i det man gik meget op i at være kritisk og fordomsfri. Før ytringsfriheden blev et officielt begreb, har der bl.a. været en oplysningsfilosof, som hedder Ludvig Holberg.
Han kommer med sit syn på censur og retten til at sige sin mening. Jeg vil i denne opgave redegøre for oplysningstidens syn på censur og ytringsfrihed samt analysere Holbergs censur-epistel 395 med henblik på at undersøge, hvordan Holbergs tanker om censur kommer til udtryk, ud fra Peter Heller Lützens trekantsmodel. Til sidst vil jeg diskutere hvordan ytringsfriheden har det i dag.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metodeovervejelse 1
Redegørelse 2
- Tanker i oplysningstiden: 2
- Censuren under oplysningstiden 2
- Delkonklusion af redegørelsen 3
Analyse 3
- Delkonklusion af analyse 5
Diskussion 5
- Delkonklusion af diskussion 6
Konklusion 7
Referenceliste 8
- Andersen, d. p. (2004). Forfatterweb 8
- Holberg, L. (1969-1971). Censur ‐ epistel 395. Ludvig Holberg. 8
- Kudahl, T. D. (Oktober 2017). Faktalink. Hentet fra https://faktalink.dk/titelliste/oply 8
- Kudahl, T. D. (Oktober 2017). Faktalink. Hentet fra https://faktalink.dk/titelliste/oply 8
- Mchangama, J. (25. april 2019). Berlingske 8
- Rømhild, C. H. (30. Januar 2020). Den store danske 8
- Rolfsen, R. (20. januar 2015). Religion.dk 8
- Spang, J. (7. november 2020). CFU 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tanker i oplysningstiden:
Oplysningstidens tanker blev noget, der satte et stort præg, på det vi i dag kender som censur og ytringsfrihed.
Under oplysningstiden satte man spørgsmålstegn ved de gamle forestillinger, og man begyndte at tænkte mere på individet og dens ret (Kudahl, Faktalink, 2017).
Man var meget optimistisk og begyndte at tro mere og mere på den menneskelige fornuft. Med den optimisme og troen på den menneskelige fornuft var tanken, at man vil opnå et samfund med en større frihed en førhen samt en større tolerance og medmenneskelighed (Rømhild, 2020).
Tankerne i oplysningstiden startede i Frankrig og England, men det blev meget hurtigt mere og mere populært og tankerne spredte sig rundt i hele Europa (Kudahl, Faktalink, 2017).
I starten af oplysningstiden var der stadig censur grundet kongens magt, hvilket gjorde, at alt der skulle publiceres, skulle kongen godkende, og hvis der var noget, kongen var utilfreds med, blev det bare censureret inden, det blev udgivet.
Men i løbet af årene blev folket mere og mere oplyst, hvilket gjorde, at de begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de gamle forestillinger, i stedet for at tage dem til sig.
Det ligger til baggrund for tankerne omkring at være mere fri, og derfor gerne vil kunne publicere noget mere kritisk, som ikke skal igennem kongen for at blive godkendt til publicering.
Censuren under oplysningstiden
Gennem oplysningstiden var der mange forskellige holdninger, i forhold til den censur der fandt sted.
Gennem oplysningstiden var der mange oplysningsfilosoffer, der delte deres holdninger omkring censur og retten til at udtrykke sin mening uden kongens godkendelse.
En af dem der kom igennem med sin holdning, og stadig er husket i dag, var den dansk/norske oplysningsfilosoffen Ludvig Holberg. Oplysningsfilosofferne er dem, vi i dag kender som fortalerne for den ytringsfrihed, vi kender i dag.
Mange af filosofferne har haft en stor indflydelse på den ytringsfrihed, der er i dag, da de delte mange af de samme holdninger, og fik sat dem i fokus blandt folkene.
Holberg havde en meget klar holdning om censur, ifølge ham skulle mennesker ikke spærres inde og begrænses, men i stedet have ret til at udtrykke deres holdning om diverse emner.
Der skulle dog være en begrænsning for, hvem der skulle have sin ret til at udtrykke sin holdninger. Ifølge Holbergs tanker omkring ”ytringsfriheden” dengang, skulle der var en balance mellem, hvem der havde retten til at
udtrykke sig frit, hvor han mente, at det kun skulle være de modne. Denne tankegang kan sammenlignes lidt med det danske samfund i dag, hvor man ikke er myndig før man er 18 år. (Holberg, 1969-1971)
Skriv et svar