Indledning
Hvad er en grænse? Slår du det op i Den Danske Ordbog, kan det både betyde den geografiske skillelinje mellem geografiske landområder, men også en angivelse af, hvad der er acceptabelt over for andre mennesker .

Fælles for denne konkrete og billedlige betydning er, at man kan være på den ene eller af den anden side af den. Der er en klar skillelinje. Men hvad så, hvis man ikke ved, hvor grænsen er?

Hvor let er det så ikke lige at tage et skridt for meget, og pludselig være helt gal på den? I øjeblikket er forståelsen af ordet grænse meget aktuel, idet at debatten om seksuel krænkelse fylder meget i medierne.

Nogle mener, at deres grænse er blevet overskredet af upassende adfærd med seksuel karakter. At det ender i en stor debat, er nok fordi, at det der virker grænseoverskridende for en, opfattes helt anderledes af en anden.

Vi vil i denne artikel undersøge de forskellige vinkler, der er på debatten om sexisme. Herunder vil vi inddrage Sofie Linde, som selv har været udsat for en seksuel krænkelse.

Ydermere kommer vi ind på Inger støjberg og Amanda Bodal, som begge har en stærk holdning til emnet sexisme.

Uddrag
Et andet aspekt af denne sag er, at mange, herunder Frank Jensen, er mænd, der er magtfulde. Når der snakkes om seksuel krænkende adfærd, virker det for det meste selvindlysende, at det er en mand, der har krænket en kvinde.

En begrundelse for dette kunne være den fysiske overlegenhed, som mandekønnet besidder. Desuden virker det som en oplagt skydeskive, at en magtfuld mand vil udnytte sin magtposition.

Jovist kan dette også være tilfældet, og i så fald kunne det tænkes, at det vil have katastrofale konsekvenser. Magtfordelingen vil være skævvredet, og resultatet ubarmhjertigt.

Hvis en magtfuld mandlig chef vælger at udøve sexisme over for sine kvindelige kollegaer, vil han, hvis de ikke er stærke nok til at sige fra, risikere at få undertrykte undersåttere.

Omvendt, hvis en magtfuld mand, ikke er sexistisk, men bliver per automatik bliver antaget for det, vil det nok også påvirke hans selvtillid, så han grundet det fremover vil handle forkert.

Men hvorfor er det, at vi overhovedet tænker, at en mand har det til sinde? Måske vi skal kigge indad, og overveje, om vi tænker sådan grundet den opdragelse vi har fået og den samfundsstruktur, som vi er vokset op i.

I virkeligheden er det måske en tankegang, som vi befinder os godt i, fordi det er noget, vi kender, og som er trygt. Dog er det ikke sikkert, at det er den eneste sandhed.

At skulle forholde sig til dette er måske grunden til, at modtagelsen af denne debat har været meget blandet. Nogle har følt sig truffet.

De har ikke tænkt over det før, og nu er de tvunget i en refleksions position, hvor de skal evaluere dere egen adfærd og tankegang.

Det kunne være let at lukke øjnene og tænke, at disse perversiteter kun findes og opstår i miljøer med offentligt kendte, og det ikke har nogen relevans for egen færden.