Hungerhjerte | Analyse | Karen Fastrup | 10 i Karakter

Indledning
Mennesket er utrolig komplekst, og indeholder et omfangsrigt følelsesregister, hvor i angsten hører under.

Angsten har udviklet sig over mange årtier, og har mange forskellige forgreninger til sig; herunder enkeltfobi, socialangst og borderline lidelse.

Disse angsttilstande er efterhånden blevet ret almindelige i den danske befolkning, hvor det skønnes, at omtrent 15-25 % har haft, eller vil få en eller flere forgreninger af angst.

Ikke nok med dette, er sindslidelsen tabubelagt, og har ikke været et åbent samtaleemne før forfattere, bl.a., har belyst væsentligheden i, at den psykisk syge får lov til at udfolde sine komplekse følelser og tanker.

Grunden til dette er netop at give pårørende og behandlerne større forståelse af den angstramtes sindstilstand.

Uddrag
Derudover kan den angstramte vha. billedsprog danne et grundlag for, at den pårørende kan danne associationer til lignende situationer de selv har gennemgået.

”Samtidig formår skønlitteraturen at fremstille den psykisk syge som andet end en sårbar person,” hvilket ikke ville have været fremgået af en faglitterærtekst.

Måden hvorpå den psykisk syge fremstilles er afhængig af stemningen i digtet, og om der som de to digte fra analysen, er et underforstået tema eller budskab.

De to centrallyriks digte: Jeg har en angst som aldrig før af H.C. Andersen fra 1864, og Angsten af Søren Ulrik Thomsen fra 1981 er skrevet med en underforstået angst, som begge jeger i de to digte udtrykker gennem et detaljeret og beskrivende sprog.

Jeg har en angst som aldrig før af H.C. Andersen er et traditionelt lyrisk digt, som er inddelt i 3 strofer med 6 verselinjer i hver.

Denne faste opbygning, som består af enderim med rytmen a, a, b, b, beskriver et jegs angst for livet efter døden: ” Jeg har en angst som aldrig før, som stod jeg foran dødens dør.”

Jeget fremstiller en selvindsigt, hvor personen har været egoistisk og tænkt på sig selv før andre. Denne egoistiske adfærd danner grundlag for angsten jeget reflekterer over.

I sammenhæng til dette, er situationen beskrevet i et højtideligt sprog, som bærer præg af negativladet navneord, herunder angst, døden, mørke og ensomhed, samt både positiv- og negativladet adjektiver.

Dette bliver basis for to semantiske felter inden for døden og religion. Selve digtet er trykt i en dansk kirketidende, og oprindeligt skrevet som en salme, hvilket også fremgår af rytmen i stroferne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu