Indledning
Artiklen; ”Horefobi: Dansk Kvindesamfund dæmoniserer Fie Laursen i en sag, hvor man burde rette blikket mod mænd” er skrevet af Mette Marie Nørlev.
Den blev bragt i Berlingske lørdag den 7. november 2020. Der er tale om meningsjournalistik i genren kommentar.
Kommentaren er kendetegnet ved at være subjektivt præget af forfatteren, hvilket i høj grad gør sig gældende.
Artiklen kredser om problemstillinger i forbindelse med sexindustrien. Her tager forfatteren tydeligt parti med Fie Laursen og retter i stedet blikket mod dem som skaber efterspørgslen.
Artiklen udspringer fra debatten om #metoo samt debatten om hvor grænsen går på de sociale medier.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Eksempel: (spalte 2, linje 3) ”Er det barnet? Er det samfundet? Er det den voksne, der anskaffer sig seksuelt krænkende billedmateriale af barnet?”
Opbygningen af spørgsmålet overbeviser indirekte læseren om at det er den voksne der bærer ansvaret.
Ordvalgene i artiklen præger ligeledes opfattelsen af emnet hos læseren. Der benyttes en række ord som af natur har en negativ ladning fx kriminelle, forbrydere, krænkende, stigmatisering osv. Dette vender vi tilbage til i diskursanalysen.
Der benyttes få sproglige virkemidler, som fx metaforer og sammenligninger. Der er dog en enkelt metafor på spalte 1: ”…
Fie Laursen desværre ofte, er blevet hængt ud i medierne.” Her dannes et billede hos læseren som medvirker til at gøre sproget mere spændende og levende.
Den generelle tone i artiklen er alvorlig og seriøs ift. debatten om sexindustrien. Det er klart artiklens ordvalg og betoning der medvirker til at skabe denne stemning.
Ligeledes benyttes der få sproglige virkemidler, hvilket trækker den levende stemning ud af artiklen.
Skriv et svar