Mette Frederiksens nytårstale 2021 | Analyse

Indledning
Traditionens tro holder Danmarks statsminister hvert år en nytårstale. Dette er ligeledes, hvad Mette Frederiksen gjorde 1. januar 2021.

Året 2020 har været en stor omvæltning for Danmark, grundet den situation vi har stået i med en epidemi, der har vendt op og ned på det hele. Mette Frederiksens tale 2021, har derfor også taget udgangspunkt i dette emne.

“Mette Frederiksens nytårstale 2021” er en tale holdt af Danmarks nuværende statsminister, Mette Frederiksen, den 1. januar 2021. Talen bliver holdt på Marienborg og er sendt på DR1 og TV2, og derefter udgivet i regeringen.dk.

Talen omhandler corona epidemiens udvikling gennem år 2020, og hvilke udfordringer det har medført.

I sammenhæng med det takker hun alle Danmarks helte, for at have indfundet sig med de restriktioner der er blevet indført.

Danmarks helte er alle de danskere, der har holdt afstand, udskudt en fest og undgået at give hånd.

Uddrag
Hvis man ser på Mette Frederiksens sprog, kan man se at hun gør brug af både personligt og fagligt sprog. Man kan f.eks. se at statsministeren siger:

”Vi har åbnet vinduet mod en mennesketom gade og set op på en himmel, der var klart blå uden en eneste flystribe. Vi har set verden i slowmotion.

Mens sygdommen hærgede, fandt den sidste turist hjem, den sidste fest blev aflyst, og alt blev så stille, at vi kunne høre hjertets slag.

Vi oplevede menneskets ældgamle sårbarhed og fandt en ny styrke. Når tilværelsen skæres ind til kernen – liv og død – bliver det hele på en gang mere kompliceret og mere enkelt.

Vi vil fortælle om tiden under pandemien fra generation til generation.”. Dette lange stykke er meget poetisk sagt, også mere poetisk end en statsminister normalt udtaler sig

hvilket kan give en følelse af, at hun taler fra hjertet, og mener hvad hun siger med al oprigtighed, altså det er personligt.

Det at statsministeren på et tidspunkt i sin tale bruger accent og siger: ”Det er ikke så ringe endda, som man siger der, hvor jeg kommer fra.”, er også et eksempel på, at hun bruger personligt sprog.

Dette kan også virke som en patos appel. Man kan bl.a. se at hun bruger fagligt sprog, da hun f.eks. snakker om regerings mål for reducering af drivhusgasser:

”Da et bredt flertal i Folketinget satte det mål, at drivhusgasserne skal reduceres med 70 procent i 2030, havde vi 10 år til at nå målet.”, her fortæller hun nogle facts og noget fagligt.

Hun snakker bl.a. også om økonomien på en faglig måde, og med viden om emnet: ”Sidst på foråret var de økonomiske udsigter dystre.

Med en forventning om, at den samlede økonomiske aktivitet ville falde med mere end fem procent i løbet af året.”.

Her ser man det faglige sprog komme til udtryk, da hun bruger reelle tal og ord som procent, hvilket også er en logos appel.
Det at have et klart, entydelig og sagligt sprog er også en faktakode.

Hvis man så kigger på nogle af de overstående eksempler, kan man se, at Mette Frederiksen gør brug af metafore.

Statsministeren siger i starten af sin tale: ” Vi har åbnet vinduet mod en mennesketom gade og set op på en himmel, der var klart blå uden en eneste flystribe.”

med dette mener hun ikke, at vi reelt har åbnet vinduerne, og at himlen har været uden en flystribe. Overordnet set mener hun her, at vi har været fælles om dette.

Når hun snakker om at vi har åbent vinduet, laver hun en metafor for, at vi alle har været hjemme, og derfor er gaden også tom.

Livet har altså ikke på samme måde, det fællesskab vi er vant til. Det at himlen er blå og uden flystriber, er på samme måde en metafor for, at aktiviteten i samfundet er gået i stå.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu