• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1283

Indledning
Teenagehjernen, der er fyldt med følsomhed, arbejder på højtryk, uanset om det er i 1955 eller 2010. Hvor er jeg på vej hen, og hvem skal følge med mig på denne rejse?

Seksualitet og identitet sættes i fokus i Villy Sørensens novelle "Hjemvejen" fra novellesamlingen "Ufarlige historier", udgivet i 1955.

Historien handler om to unge drenge, der står over for valget mellem at følge hovedvejen med det sikre, repræsenteret af de engelske hunde, eller at tage en af sidevejene, hvor de forbudte og utilnærmelige, men fristende, tyske hunde befinder sig.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Drengenes personlige udvikling kommer til udtryk gennem Pers tilbageholdenhed i begyndelsen. Han var en ængstelig dreng og utroligt omhyggelig med hundetællingsreglerne.

Til sidst tør han imidlertid at trodse Erik og se sin frygt i øjnene. Mens han står med en fod på græsset og en på asfalten, sker der en selvindsigt hos Per.

Han beslutter sig for at følge Erik ad stien, dog et stykke bagved. Han passerer træet med navnene, der vækker en skræmmende følelse i ham, den samme følelse der har afholdt ham fra at gå ad stien siden dengang.

Han mærker sit bryst og sikrer sig, at hjertet stadig slår, mens han passerer træet. Træets blade, der nu er færre og mindre grønne, symboliserer, at den "grønne" drengs umodenhed er blevet mindre.

Per har haft en ubehagelig oplevelse med tyskeren Rudi: ”Rudi lo og følte efter alle vegne, også der hvor han allernødigst ville beføles og hvor han dog ikke kunne have penge”.

På billedplan har han haft et stop i sin udvikling. ”Det var som om benene sad fast i jorden” På billedplan har han haft et stop i sin udvikling.

"Det var som om, benene sad fast i jorden" sammenlignet med ”Nu – var det længe siden, benene gik af sig selv”, hvilket tydeligt viser en udvikling i hans identitet.

Efter det bratte stop i hans udvikling sættes den i gang igen, fordi han endelig erkender sin frygt og sin seksualitet. Når han først erkender sin identitet, er han ikke bundet af tanken om, hvem han er, og frygten for hvad han vil finde på sin rejse for at finde sig selv.