Historien om en Moder | Analyse | H.C. Andersen | 12 i Karakter

Indledning
Moderen er offervillig
Der indgår ikke mange virkelige og menneskelige personer i ”Historien om en Moder”.

Hovedpersonen er moderen, og det er hende, vi følger fra start til slut. Det er begrænset, hvad vi egentlig får at vide om hende. På det ydre plan lærer vi, at hun er i besiddelse af et smukt sort hår

men ellers bliver der ikke gået i detaljer med udseendet. Hun er ikke nævnt ved navn, og hun fremtræder på mange som en arketypisk moderfigur, fremfor en virkeligt eksisterende person.

Det ser vi, da hun når frem til dødens drivhus før døden selv:
"Hvor har Du kunnet finde Vei her hen?" spurgte han, "hvor kunde Du komme hurtigere end jeg?" "Jeg er en Moder," sagde hun.

Af denne dialog skal vi forstå, at moderen kan overvinde snart sagt alle forhindringer, fordi hun er ”en Moder”. Hun er billedet på den arketypiske altopofrende moder, der vil gøre alt for at genvinde sit barn.

På det indre plan lærer vi moderen at kende gennem hendes handlemåde. Det er hendes handlinger, der skal illustrere, hvem hun er.

Gennem handlemåden lærer vi, at moderen er i besiddelse af en stor offervilje. Hun er villig til at gennemgå en lang række smertelige prøvelser i håbet om at få vakt sin søn til live igen.

Moderen skal på sin vej overvinde tre forhindringer i naturen. Det er alle forhindringer, der skal hjælpe hende med at finde vejen til døden

hvis hun giver noget til gengæld. Først møder hun ”Natten” i skikkelse af en gammel kone, der vil høre alle de sange moderen har sunget for sit barn.

Dernæst møder hun tornebusken, som vil varmes ved hendes hjerte. Det bevirker, at tornene går i moderens kød og blod.

Til sidst gør søen krav på moderens øjne, der er klare som perler. Her må moderen græde sine øjne ud indtil de falder ned på havets bund.

Uddrag
Fortællerkommentaren har den virkning, at vi bliver bevidste om, at vi som læsere nu skal til at træde ind i et endnu mere mystisk univers end det, vi hidtil har befundet os i.

Nu er det ikke længere til at afgøre, hvad der er menneskeskabt og hvad der er natur. Huset befinder sig et sted imellem. Fortælleren giver os dermed et varsel om, at vi er på vej ind i et endnu mere ikkerealistisk eller overnaturligt eventyrunivers, nemlig dødens miljø.

Synsvinklen varierer i løbet af fortællingen
Der gøres brug af både indre og ydre synsvinkel i ”Historien om en Moder”. Den indre synsvinkel ser vi, når moderens tanker gengives.

Fx: ”den bedrøvede Moder tænkte, at der dog kunde skee et Mirakel.” Her får vi direkte indsigt i moderens tanker. Vi erfarer, at hun håber på, at der kan ske et mirakel. Dermed knyttes synsvinklen til moderens tankeverden.

Den ydre synsvinkel dominerer dog i eventyret. Vi ser den fx i beskrivelserne af naturen:
Dybt inde i Skoven krydsede Veiene sig og hun vidste ikke længer hvor hun skulde gaae;

da stod der en Tornebusk, der var hverken Blad eller Blomst paa den, det var jo ogsaa i den kolde Vintertid og der hang Iisslag paa Grenene.

Her ser vi skovens område udefra. Fortælleren gengiver, hvordan vejene krydser hinanden og forklarer, hvordan tornebusken ser ud som følge af vinterens kulde.

Det bruges altså en ydre synsvinkel til at gengive skoven og tornebusken på en sådan måde, at læseren levende kan forestille sig, hvordan området tager sig ud.

Samtidig får vi en fornemmelse af, hvad der rører sig i moderens indre. Fortælleren nævner nemlig, at hun ikke vidste, ”hvor hun skulde gaae”.

Det er et ganske kort indblik i moderens tvivl, men på den måde er passagen repræsentativ for eventyrets brug af kombinererede synsvinkler.

Virkning

Den kombinerede synsvinkel gør, at vi både oplever eventyret indefra og udefra. Vi ser naturen for os, sådan som fortælleren gerne vil have

at vi skal forestille os den, og vi får indsigt i moderens tanker undervejs. Dermed bliver indsigten primært knyttet til moderens bevidsthed.

Den kombinerende synsvinkel skaber en varieret læseoplevelse. Vi ser ikke kun begivenhederne udefra eller fra fortællerens perspektiv. Vi får også indsigt i moderens overvejelser undervejs og kommer dermed til at få sympati for hende.

Der er rigtig mange beskrivelser i eventyret

Der er mange beskrivelser i ”Historien om en Moder”. Naturfænomener beskrives detaljeret, og særligt dødens drivhus beskrives indgående. Det ser vi i denne lange passage, som er eventyrets længste sammenhængende tekststykke:

Og saa gik de ind i Dødens store Drivhuus, hvor Blomster og Træer voxte underligt imellem hverandre.

Der stode fine Hyazinther under Glasklokker, og der stode store bomstærke Pioner; der voxte Vandplanter, nogle saa friske, andre halvsyge

Vandsnogene lagde sig paa dem, og sorte Krebs klemte dem om Stilken. Der stode deilige Palmetræer, Ege og Plataner, der stod Petersillie og blomstrende Timian; hvert Træ og hver Blomst havde sit Navn

de vare hver et Menneskeliv, Mennesket levede endnu, Een i China, Een i Grønland, rundt omkring i Verden.

Der vare store Træer i smaa Potter, saa at de stode saa forkuede og vare færdige ved at sprænge Potten, der var ogsaa mange Steder en lille, kjedelig Blomst i feed Jord, med Mos rundt om og dægget og pleiet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu