Resume
Jacob Skyggebjerg indleder sit debatindlæg med at konstatere, at Jordens undergang er tæt på. Alligevel er folk ligeglade og peger på, at handling vil gå ud over økonomien.
Skyggebjerg kommenterer ironisk, at det svarer til at bekæmpe en forstoppelse ved at spise videre.
Sarkastisk hævder han så, at det alligevel er besluttet, at vi bare kan flytte til Mars, hvis det hele går galt. Han ridser derefter ironisk det ugæstfrie klima på Mars op om kontrast til Jordens.
Derefter kritiserer han statsminister Lars Løkke for at lægge glade opslag på Facebook om et stop i afgifter på elbiler, som sener ikke holds, og han langer ud efter USA’s præsident for at være en klimafornægter.
Skyggebjerg mener, at der mangler politisk vilje og mod til at gøre noget ved problemerne. Han hævder også, at politikere gøres til grin, hvis de foreslår noget, der kunne hjælpe mod klimaforandringer. Imens fester alle videre, siger han så.
Indholdsfortegnelse
Indhold
Resume
Argumentation
Sproglige virkemidler
Appelformer
Klimastrejke
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Skyggebjerg bruger til at fremstille politikerne som overfladiske og tanketomme populister med sarkasme: ”Lokke med flere kan lægge så mange folkelige videoer og dagens gode nyhed på Facebook, som de vil
Støjberg kan stopfodre sig selv og sine vælgere med konditorlækkerier, og Anders Samuelsen kan forføre den yngste generation af vælgere med bottleflips og en nobel Audi i baggrunden - de kan fornægte virkeligheden, alle aspekter af virkeligheden, alt det, de vil.
Det har klimaet ikke tænkt sig at tage hensyn til.” Skyggebjerg tager udgangspunkt i nogle ting, som politikerne faktisk gør på de sociale medier.
Løkke lægger reelt opslag om gode nyheder op, Støjberg fejrede 50 stramninger af udlændingeloven med billedet af en stor kage, og Samuelsen har lavet flere videoer med bottleflips.
Eksemplerne bliver brugt sarkastisk, fordi Skyggebjerg kalder dem en fornægtelse af virkeligheden og i øvrigtsætter ”dagens gode nyhed” i anførselstegn.
Andre steder understreger han sin sarkasme ved at skrive ”Smileyface”., når han har beskrevet en udmelding fra en politiker.
Han fremstiller altså politikerne som overfladiske populister, der er ligeglade med virkeligheden. Der er også mange gode eksempler på, at Skyggebjerg skriver ironisk.
Det er maget tydeligt, hvor han omtaler en fremtid for mennesket på Mars: ”og hvor henrivende bliver det ikke også, når den dag oprinder, hvor vi kan slå os ned i en lille grå kapsel til et liv, hvor naturen intet længere er for os andet end noget, vi må beskytte os imod hvert vågne såvel som sovende sekund.”
Der er selvfølgelig ikke noget som helst henrivende ved en udsigt til et liv i en grå kapsel på Mars. Så her er han tydeligt ironisk.
Skriv et svar