Indledning
Kan dyrene bevæge sig frit? Kan de nemt få mad og vand? Har de gode pladsforhold og adgang til udearealer?

Kort sagt: kan dyrene leve deres naturlige adfærd? Sune Æbelø og Coops kampagne er to forskellige måder at udtrykke interesse i bedre dyrevelfærd

og begge parter ønsker netop at rykke modtagernes holdninger indenfor bedre dyrevelfærd. I min analyse vil jeg undersøge

hvordan Æbelø kommer til udtryk med sit budskab ved hjælp af appelformerne og Toulmins udvidede argumentationsmodel, og om han kan rykke folk holdninger.

I denne sammenhæng vil jeg sammenligne med kampagnefilmen ”Bornholmergrisen”, og undersøge hvordan de forskellige medie-former, kan komme frem med deres budskab.

Indholdsfortegnelse
Indledning

Analyse af ”Bornholmergrisen”

Analyse af ”Historien vil rejse en skamstøtte over den konventionelle svineproduktion

Hvad ønsker disse to parter fra modtagerne og hvilket budskab er det de vil ud med?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forfatteren Sune Gylling Æbelø skrev tilbage i 2018 et debatindlæg angående den konventionelle griseproduktion.

I dette debatindlæg retter Æbelø en stærk kritik mod den danske svineproduktion, som han anklager for at være årsag til dyremishandling af et enormt omfang.

Æbelø er dog ikke fortaler for en vegansk livsstil, men han ønsker en merkant forbedring i produktionsdyrenes levevilkår, han ønsker at vi og ham selv, lægger et pres på politikerne om at få strammet lovgivningen om produktionen af svinekød.

Æbeløs påstand er direkte at den konventionelle svineproduktion, ikke opnår de forudsætninger, der er for at grisene, har et godt liv.

I hans tekst giver han mange belæg der understøtter hans påstand. Til at komme ud med hans budskab og understøtte hans påstand anvender Æbelø alle tre appelformer etos, patos og logos.

Han bruger en række etos strategier til at fremstå som en troværdig afsender, der er oprigtig interesseret i dyrenes velfærd.

Han appellerer til patos gennem detaljerede beskrivelser af grisenes lidelser, og inddrager samtidig logos, ved at henvise til konkrete statistikker og undersøgelser på området.

Desuden anvender han flere steder argumentationsstrategien fra Toulmins udvidede model gendrivelse for at forgribe modtagernes eventuelle kritikpunkter fx

”Der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter derfra. Hvis man ikke vil betale prisen for anstændig produceret kød, må man spise rugbrød og gulerødder”