Indledning
Jeg har valgt at skrive om hinduismen også kendt som Sanatana Dharma, da det er en polyteistisk religion, der ligger langt fra den monoteistiske kristendom jeg er vokset op med.

Dette er en religion der formår at begrunde, hvorfor alt synligt blot er illusioner, som også buddhismen gør, hvilket i sig selv er et godt billede af hvor dybt hinduismens tanker strejker.

Gennem denne opgave, vil jeg se på hvad der ligger til baggrund for den hinduistiske livsforståelse. For at finde frem til dette, vil jeg tage udgangspunkt i følgende problemstillinger:

Først vil jeg gå ind og redegøre for den hinduistiske livsforståelse og de mest centrale begreber, denne religion bygger på.

Dette vil jeg gøre ved hjælp af den viden jeg har fået på klassen og ved at læse forskellige bøger og online skrifter om hinduismen, der tilsammen vil give mig et overblik over, hvad hinduismen går ud på og hvorfor hinduer tænker og agerer som de gør.

Derefter vil jeg gå ind og holde 2 centrale samskara-ritualer op imod hinanden, nemlig bryllups- og ligbrændingsritualerne

hvoraf jeg vil lave en komparativ analyse ud fra Van Genneps model, der vil give et indblik i hvordan disse ritualer udfolder sig, hvordan de adskiller sig fra hinanden, men også hvordan de har visse ligheder.

Til sidst vil jeg gå ind og vurdere hvilken rolle, ritualer spiller for hinduismen i forhold til det at leve i overensstemmelse med dharma, og hvilken rolle ritualerne har for menneskets forhold til guderne. Her vil jeg blandt andet komme ind over de 4 former for dharma2.

Indholdsfortegnelse
Indhold ............................................................. 2
Resumé:........................ 3
Indledning: .............. 3
Den hinduistiske livsforståelse ........................ 4
Komparativ analyse af bryllups- og ligbrændingsritualerne........................ 8
Bryllupssamskaraen: .................................................. 8
Seperationsfasen:............................................ 8
Den liminale fase: .......................................... 9
Inkorporationsfasen: ............................................... 9
Ligbrændingssamskaraen:............................................................... 10
Seperationsfasen:................................................................... 10
Den liminale fase: ............................... 10
Inkorporationsfasen: ......................................................................................... 11
Sammenhold af disse 2 samskaraer: ........................................ 12
Ritualernes rolle i forhold til dharma og menneskets forhold til guderne: ........ 15
Konklusion .................................................................... 16
Bilag:..................................................................................................... 17 1)
Bryllupsritualet.................................................................................................... 17 2)
Ligbrændingsritualet .............................................................................. 20 3)
Efter døden ......................................................................... 20 4)
Forum fra Quora.com....................................................... 21
Litteraturliste:..................................................... 30

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Inden for hinduismen er man overbevist om, at alting hænger sammen med brahman, en grundlæggende strøm af energi, også kaldet et makrokosmos, der findes i alt.

Denne energi, der også udgør kernen i mennesket, kaldes her for atman, det man ellers ville betegne som sjælen.

Brahma, der som de andre hovedguder, manifesterede sig ud fra Brahman, er også kendt under navnet Purusha5, som man hører om i Purusha Sukta.

Det er en af de mange myter, der omhandlende skabelsen af alting, og her ligges især vægt på dannelsen af kastesystemet.

Kastesystemet er et socialt hierarki, hvor alle mennesker er inddelt i 4 kaster også kaldet varna’er. Desto højere i hierarkiet man befinder sig, desto større sociale fordele har man.

Disse kan desuden kobles sammen med de 3 Gunaer, hvilke er de egenskaber som verden er bygget op af; Sattva er renhed og lethed, Rajas er lidenskab og kraft og Tamas er tyngde og træghed.

Hierarkiet er opdelt i de 4 kaster: Brahminerne der dækker over præster, Kshatriyaerne der udgør Krigere og herskere, Vaishyaerne der dækker over bønder, håndværkere og handelsfolk, og Shudraerne der er en gruppe af arbejdere og tjenestefolk. Hertil kommer også en stor gruppe af kasteløse, nederst i hierarkiet.

De kasteløse udfører det beskidte arbejde. Det kan blandt andet være skraldemænd, krematøre og gravere. De ses desuden som de urørlige og måtte for ca. 70-100 år siden, end ikke gå i byerne om dagen, eller gå i samme gader som folk af højere kaster.

Over de kasteløse er Shudraerne der beskrives med Gunaen Tamas, altså tyngde og træghed. Her finder man et folk, der er bestemt til at tjene de 3 øvre kaster. Det var kun få overgangsritualer, samskaraer, der var påkrævet at de udførte, da de ikke måtte høre eller læse noget i Vedaerne, der er et af de store hellige skrifter.

Over Shudraerne er Vaishyaerne, der kan beskrives ud fra Rajas, lidenskab og kraft. Den almene befolkning, købmændene, håndværkerne og bønderne. Disse skulle sikre samfundet økonomi (dengang naturalieøkonomi) og levestandard, i form af at de blandt andet skulle drive kvæg og hjælpe til ved ofringer.

Denne er en af de 3 øverste kaster, hvilke beskrives som højkaster. Derover kommer Kshatriyaerne der også beskrives med Rajas. De er krigere og herskere. Disse besad poster indenfor ledelse af samfundet, eventuelt som konger eller som forsvarende krigere.

På toppen af pyramiden, finder man Braminerne, disse beskrives med Gunaen Sattva, renhed og lethed. Det er her man finder præsterne. Braminerne er inkarnationer af dharma. Altså er de sat i verden for at skulle beskytte og opretholde dharma.

I dag er kastesystemet ikke så fremtrædende som det hár været, da det er blevet ulovliggjort at ”mærke” folk som urørlige, men stadig er hele grundtanken om kastesystemet, noget der ligger i baghovedet hos mange hinduer, især i Indien, hvor 80% af befolkningen er hinduer.

Nogle familier går stadig op i hvem deres børns kommende ægtefælder skal være, nogle hinduer føler sig snydt da de burde være bedre stillet i forhold til deres kaste, og endnu ses det stadig at kastesystemet spiller ind på politik og uddannelse.

En hinduistisk mand har 4 overordnede livsmål; At opnå moksha (atmans befrielse), at opretholde dharma, at opnå artha (økonomisk og social succes), samt opnå kama (opfyldelse af lyst og begær).

Hvordan der vælges imellem disse, afhænger af ens kaste, køn og livsalder. En mandlig hindu af fra en højkaste, vil komme igennem disse 4 dele af det ideelle liv, ashrama:

Først vil han komme igennem ritualet for den hellige tråd9 og derved blive 2.-gangs-født. Dette markerer at han nu er klar til at skulle igennem oplæringstiden som elev, brahmacharya, hvor han vil studere de hellige skrifter. Dernæst vil han blive forsørger, grihasta, da han vil gifte sig og skulle forsørge sin familie.

Når hans ældste søn er klar til at overtage ansvaret for forsørgelse, vil manden blive pensionist, varnaprastha. Det betyder at han nu kan trække sig tilbage og flytte ud i skoven for at koncentrere sig om de religiøse forpligtelser i hans liv.

Som fjerde led, vil han skulle give afkald på at få opfyldt almindelige behov og udelukkende fokusere på at opnå god karma eller moksha. Ideelt set vil han ingen bolig have og leve af almisser, som omvandrende asket.

Ud af de 48 samskaraer, overholdes der oftest 16, eller minimum disse 510 :
• Navngivningsceremonien, der finder sted når barnet er 12 dage gammelt. Barnets navn findes ud fra et horoskop der lægges.

• Hårragningsceremonien, der sker inden for de første 3 år, hvor barnet kronrages, da det symboliserer en renselse, der skal give barnet et længere liv.

• Tildelingen af den hellige tråd, da barnet er 10-12 år. Dette finder dog kun sted inden for de 3 højkaster. Her gennemgår mændene et ritual, upanayana, og bliver dvija, 2-gange-fødte. De får her tildelt tråden. Ceremonien anses for at være en ny fødsel, hvor han nu kommer ud som en mand der er klar til læretiden.

• Brylluppet, der markerer mandens indgang til den anden livsfase, som den ansvarlige forsørger.

• Ligbrændingsceremonien, hvor den afdøde kremeres på et ligbål, eller i dag på et krematorium. Mest optimalt anses det for at være, hvis afdøde brændes på et ligbål ved Ganges, den hellige flod og derefter spredes herudover.

En ting der er gældende for alle skabninger, er karmaloven. Karmaloven er det ”regnskab” hvor gode og dårlige handlinger gøres op.

Altså et spørgsmål om handling og konsekvenser. Her medregnes intentioner. Karmaen klæber sig til ens atman og afgøre hvordan og i hvilken kaste, en skabning skal genfødes, reinkarneres.

Da karma næsten er uundgåeligt og nærmest umulig at komme af med, ser hinduerne livet som en lidelse, man skal igennem for at opnå moksha.