Herman Bangs reportager

Indledning
Perioden kendt som Det Moderne Gennembrud strakte sig cirka fra 1870 til 1915. Dette tidsrum markerede fødslen af det moderne Danmark, hvor en bølge af urbanisering og teknologisk udvikling tog sin begyndelse.

I denne epoke udspillede den maskinelle fremvækst og bymæssige udvikling sig. I min opgave har jeg valgt at fokusere især på den sociale underklasse og de skel, der opstod som en konsekvens af industrialiseringen.

Herman Bang, en yderst innovativ forfatter fra denne tid, har efterladt sit præg. Hans værk "Reportager" udmærker sig ved at tilhøre genren New Journalism, der dengang var helt ny.

I disse reportager tog han læserne med ind i en verden, som mange helst undgik at betragte. I min analyse har jeg valgt Herman Bangs reportager som udgangspunkt, specifikt "En Fattigmandsknejpe", "Fattigliv" og "Strejken i Aarhus".

Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørende
Indledning til perioden generelt
Urbanisering/Industrialisering og de sociale klasser
Arbejder/fagbevægelsen
Analyserende
”En Fattigmandsknejpe”
”Fattigliv”
”Strejken i Aarhus”
Reaktioner på Herman Bang
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forskellige bevægelser opstod, hver med deres egen idé om årsagerne bag nøden og elendigheden skabt af industrialiseringen.

Maskinstormerne hævdede, at maskinerne var roden til problemet. Deres overbevisning var, at en tilbagevenden til det tidligere samfund var nødvendig, og maskinerne skulle fjernes.

Utopiske socialister forsøgte at forme et ideelt samfund omkring produktionen, med fælles ejendom, skoler, butikker, sunde boliger og lægehjælp som deres mål.

Anarkisterne mente, at den private ejendomsret var skyld i elendigheden og ønskede at nedbryde den.

Karl Marx betragtede samfundets materielle grundlag som årsagen til nød og elendighed og påpegede, at industrialiseringen forstærkede forskellen mellem de fattige og de rige.

Arbejdsgiverne kunne gradvist sænke lønningerne for arbejdstagerne, da der var en overskydende arbejdsstyrke og intens konkurrence om jobbene.

Som resultat heraf blev mange arbejdere fattigere og havde ikke råd til ordentlige boliger. Mange arbejdere i den såkaldte arbejderklasse boede i usunde boliger, hvilket resulterede i udbredt sygdom.

I kontrast var de velhavende en lille elite. De opnåede store gevinster fra den nye industri, mens de betalte deres arbejdere minimale lønninger.

Forskellen mellem rig og fattig var enorm, og leveforholdene afspejlede dette skel. Faktorer som befolkningstilvækst og ulige adgang til produktionsmidlerne bidrog til det stærkt opdelte samfund.

Omkring 1870'erne var adgangen til produktionsmidlerne skævt fordelt både i byen og på landet, og Danmark som helhed var ikke særlig velstående.

Omkring 1890'erne var uligheden så ekstrem, at der opstod en egentlig underklasse. I byerne inkluderede denne underklasse håndværkssvende, faglærte arbejdere og ufaglærte arbejdere samt tjenestefolk.