Analyse | Frøkenen af Herman Bang

Valg af prøveoplæg:

Jeg har valgt at mit prøveopæg skal være “Frøkenen” af Herman bang, da det var den tekst der fangede mig mest. Jeg har læst flere tekster af Herman Bang før, jeg kan godt lide den måde han skriver på, at han pakker tingene lidt ind så man selv skal tolke på hvad det betyder. Samtidig gav novellen også gode muligheder for at sammenligne og perspektivere til både nutiden og andre noveller fra pensum.

Indholdsfortegnelse
1. Info
Titel og forfatter
Litterær periode
Genretræk

2. Komposition
Vendepunkter
Oplæsning pt 1:
Synsvinkel

3. Personer
Personkarakteristik
Oplæsning pt 2:

4. miljø / tid
Miljø


5. Virkemidler
Sprog og stil
Tegn
Symboler

6. Fortolkning
Tema
Budskab
Slutning

8. Perspektivering
Den sidste Balkjole
Mødet med babooshka
Nutiden

---

Konflikt
Titel
Nutid
Direkte tale

Uddrag
Vendepunkter
Novellen er ikke bygget klassisk op med et tydeligt vendepunkt, det vil sige at der ikke er er nogen begivenhed eller handling, der vender op og ned på det hele for frøkenen. Det eneste tydelige skift jeg kan finde i novellen, er da novellen skifter fra at foregå i frøkenens have om sommeren, til at at det bliver vinter og novellen derfor bevæger sig ind i frøkenens hus. Her lærer man frøkenen bedre at kende, man finder ud af at hun er meget ensom og lever et meget ensformigt liv. At novellen mangler et vendepunkt er med til at understrege at frøkenens liv er meget stille og ensformigt.

Oplæsning pt 1:
Jeg har valgt at læse noget af mit oplæsningsstykke op nu, da det viser hvor ensformigt frøkenens liv er.

Dér sidder så de to gamle piger i lygteskinnet hver med sine tanker og taler ikke meget. Men hver dag, når lygten tændes, siger frøkenen højt ud af døren: – Nu tænder han, Karen, og hver dag kom-mer Karen ind, og hun sætter sig stille på den samme stol ved døren. Og har de siddet dér noget sammen, og det snart kan blive tid til teen, rejser hun sig med et „Tak, frøken“, og går ganske lydløst, som hun kom. Og således har det været i mange år.

Synsvinkel
“frøkenen” bliver fortalt af en alvidende personbundet 3. personsfortæller. Fortælleren er alvidende da han kender til Frøkenens følelser, tanker og fortid, men det er kun et enkelt sted i novellen hvor fortælleren direkte nævner en følelse, på første side står der at “ det gjorde ondt inden i hende”, el-lers bliver frøkenens følelser beskrevet i handlinger, som fx at hun græder, hvor man så selv kan tænke sig til at hun er ked af det. Det er en personbunden fortæller da han er bundet til frøkenen og det kun er hendes følelser han kender til.

---

Liljerne i novellen har en stor plads i frøkenens have. De er groet op til en hel skov fuld af hvide kro-ner som tager solen fra roserne. Liljer kan symbolisere renhed, uskyld og død, hvilket jeg tror har en forbindelse med frøkenen, da hun i novellen bliver omtalt som Jomfruen, som betyder at man er ren og uskyldig. Og da døden har stor betydning for frøkenen, tror jeg at renhed, uskyld og døden skygger for roserne, som også er et symbol på kærlighed.

Jeg tror lindetræerne er et symbol på frøkenen. Lindetræerne passer ikke rigtig ind i den ordentlige gade. Lidt ligesom frøkenen heller ikke passede ordentligt ind i samfundet. Hun ville ikke tilpasse sig det firkantet liv der dengang blev levet. Hun ville have lov til at gøre hvad hun ville, og der var ikke nogen der skulle beskære hendes liv, ligesom ingen skulle beskære grenene på lindetræerne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her