Indledning
Novellen ”Hassan Preisler” har fanget min nysgerrighed, og jeg har valgt at sammenligne budskaberne om individualisme og fællesskab med Kirsten Hammans digt ”Jeg civiliserer mig om morgenen”.

Begge digte går tæt på den frustration og vrede, der følger med at iklæde sig en påtaget rolle og føle sig anderledes i forhold til fællesskabet og normerne i samfundet.

I novellen ”Hassan Preisler”, vil Hassan gerne have en større integration i fællesskabet og blive bertraget som en ligeværdig borger. Hassan gør op med fordomme, indgroede stereotypiske forestillinger om hudfarve og spændet mellem to identiteter.

Uddrag
Hassan er in-between, for han er både hvid og farvet, samt pakistaner og dansker. Hassan fremstår også som to identiteter, der er opdelt af kultur, men befinder sig i et rum, der er in-between med to identiteter.

Til sidst bliver der beskrevet ”Jeg er den Hassan, jeg skaber” og her argumenteres der for, hvordan han lever i et globaliseret samfund som menneske, og han tilhører flere identiteter, både den pakistanske og danske – noget som snæversynede danskere ikke formår.

”… for mit hår er helt forkert, og jeg går i det forkerte tøj”, er en intertekstuel reference af Søren Kragh Jacobsen (kender du det), samt citatet ”en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”, som var Gnags motto mod fremmedhad.

Med disse citater håndplukker Hassan Preisler nogle ærke danske vendinger, og det er blevet så selvforeståligt, at os danskere ikke ligger mærke til, hvilken kraft der ligger bag disse referencer.

Titlen ”Jeg civiliserer mig om morgenen” peger direkte hen imod jegets konflikt mellem det indre oprør om vildskab og de civiliserede, pæne manerer.