Indledning
Gud taler ud er en roman med genren autofiktion, skrevet af Jens Blendstrup, som indtager rollen som et villavejsvidne og leverer et humoristisk og nænsomt portræt af en aldrende og dæmonisk far.
I romanen følger man familien fra dagen de flytter til Risskov, til han 25 år efter dør af kræft. Den er bygget op således, at læser får en masse små episoder om faderens liv fortalt, der til sammen giver et samlet billede af ”Gud”, altså faderen.
”Flyttefolkene pruster og stønner. Tag en bajer, folkens. Gud har tid nok. Han bærer ingenting. Bortset fra selve jorden altså”
– Dette citat fra romanen er blot et af de mange eksempler på, hvordan Blendstrup fremstiller faderen som et overmenneske med en vis humoristisk effekt.
Romanens omdrejningspunkt er, hvordan det er at opvokse med en kommanderende far, og hovedsageligt er det temaerne familieliv og forholdet mellem far og søn, der er de dominerende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Gud har ansat sin næstældste til tagarbejde. Sønnen drysser for meget i sit liv» - Der er ikke direkte tale, men man får adgang til faderens tanker, og selve afsnittet tager synspunkt hos faderen.
Han bekymrer sig ikke det vilde om hans søvn, for ”hvis han skulle falde, vil skorstenen nok holde ham oppe”.
Det er ikke særlige kærlige tanker han har om sin søn, og han behandler ham mere som en slags arbejdskraft fremfor sin søn. ”Asbest kalder de det om femten år”, i sammenhæng med en tyk støvsky hænger.
Asbest har tidligere været meget anvendt i især byttematerialer og til isolering, men er nu forbudt i Danmark og i de fleste andre lande, da asbeststøvet kan være årsag til visse kræftsygdomme.
Romanens genre er autofiktion, hvilket vil sige at forfatteren (Jens Blendstrup) erindrer elementer fra virkeligheden og blander dem med fiktion.
Det er en blanding af skønlitteratur og selvbiografi, og læseren skal selv forholde sig til, hvad der er det virkelige, og hvad der er opdigtet.
Sproget i teksten består af forholdsvis korte sætninger, og der er gjort brug af nogle fremmedord, eksempelvis ”erotiske positurer”, men derudover er det rimelig let læseligt og meget overskueligt at forstå sammenhængen pga.
de korte sætninger. Jens metode er at formå at putte en form for humor ind i hans værker, og det ses også i denne roman b.la. via dette citat:
”Flyttefolkene pruster og stønner. Tag en bajer, folkens. Gud har tid nok. Han bærer ingenting. Bortset fra selve jorden altså”.
Miljøet foregår i et socialt miljø præget af alkoholisme og psykisk ustabilitet. Familien er hverken rige eller fattige.
Man skulle gå ud fra, at familien har godt med penge, eftersom Gud arbejder på kommunehospitalet med hans status, men han bruger stort set alle pengene på druk.
Skriv et svar