Indholdsfortegnelse
1.1 Vand 3
1.2 Vandets kredsløb 3
1.3 Dannelsen af grundvandet (under jorden) 4
1.4 Vandværk 5
2.1 Drikkevandsforsyning 5
2.2 Nitratindhold i vandet forsyningsboringerne 6
2.3 Det gamle private vandværk VS Det moderen almente vandværk 7
2.4 Vandværks beliggenhed 7
2.5 Grundvandsmagasinerne i Jylland VS Sjælland 8
3.1 Drikkevandskvaliteten i Fjerritslev 9
3.2 Sjøstrup Vandværk (Aars) 10
4.1 Jordbunden på Gl.roldvej 1 i Aars 11
4.2 Jordbunds Forsøg (Gl.Roldvej 1) 11
6.1 Konklusion 12

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1.1 Vand
Vand også kendt som H20, findes i mange former de findes i flydende, fast og dampform. Vand er en af de afgørende elementer for overlevelse i universet.

Det er afgørende ikke bare for mennesker, men for vores natur og dyr. Drikkevandet skal være uforrentet, men en forurening kan sagtens ske i vores drikkevand.

Dette ser man hyppigt i de afrikanske lande. Det er ikke kun forurening der er et problem, men også tørke, som man ser i lande, som El Nino. En mangel på vand skaber en mangel på afgrøder, grundet i ikke vokser uden vand.

1.2 Vandets kredsløb
Når det kommer til Vandets kredsløb er det evige kredsløb, da det bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Der er 3 kredsløb i vandets kredsløb.

Der det kortkræsløb, det lange kredsløb og det længste kredsløb. Det korte kredsløb viser, vandet i havet laver en evaporation, som laver en fortætning der danner skyer. Disse skyer begynder på et tidspunkt at regne og dermed kommer der nedbør.

Det lange kredsløb viser også en evaporation fra vores floder, søer og hav til skyerne. I skyerne er der små vandpartikler der ændrer sig til iskrystaller og dråber, som bliver sat sammen i en større gruppe.

Når krystallerne og dråberne bliver en større gruppe, bliver det på et tidspunkt så tungt, at selve luften ikke kan bærer dem mere.

Dermed dannes der nedbør. På et tidspunkt bliver fortætningen til nedbør, altså regn og kommer ned på vores jord igen.

Dette vandløb vil enten ende i havet eller sive ned i jorden, samt flyder det med grundvandsspejlet enten ned til grundvandet eller ud i havet. Man kan i det lange kredsløb bruge vandligningen, som er N=F+Ao+Au+Q+ΔR.

Det længste kredsløb er et sæsonbetinget kredsløb. I vinteren falder der sne, som ligger sig i forholdsvis store lag.

Disse lag smelter om sommeren, grundet den varme temperatur. Grundet smeltningen er der fire muligheder, enten løber vandet ned til havet via et vandløb, det siver ned i jorden, flyder det med grundvandsspejlet eller ned til grundvandet.

1.3 Dannelsen af grundvandet (under jorden) Vores grundvand starter som sne eller regn.
Regnen siver fra vores overflade og ned i jorden gennem lag af grus, ler, sand og kalk eller flyder ned mod havet.

Det vand der siver ned i jorden skal gennem en proces. Nogle steder vil vandet have nemmere ved at sive ned en andre.

Alt dette er afhængigt at jordbunden, samt hvor høj eller lav porøsitet og permeabilitet, der er. I vestjylland er der meget sandjord, en høj permeabilitet og en stor grundvandsdannelse.

Hvor at man på sjælland har lerjord, en lav permeabilitet og en lav grundvandsdannelse. Porøsitet beskriver hvor mange hulrum der er i jorden.

Det er ligesom den volumen, der ikke er et materiale der er fast i jordbunden. Altså hvor stor en procentdel der består at porer.

Hvis der er meget luft til stede er der en høj porøsitet, hvorimod steder der er meget jord er en lav porøsitet Permeabilitet beskriver en porøsitet, evnen til at transportere vand.

Hvis man har lavet en permeabilitet, transporteres vandet langsommere, mens hvis den har en højere permeabilitet transporteres det lettere.

Man skal kigge på hvor store sedimenter vi har i jorden. På billedet kan man se at “velsorteret og finkornet” har en høj porøsitet mens den har også en lav permeabilitet, grundet hulrummene er små og vandet har svært ved at komme imellem.

Det “dårligt sorterede” har en lav porøsitet, da de ligger tæt sammen og skaber få hulrum. Udover er der også en lav permeabilitet fordi hulrummene der er, er små og holder fast på vandet.

Det “velsorteret og grovkornet” har en høj porøsitet da de hulrum der er der, er store og mange.

Der er også en høj permeabilitet der er stor hulrum og derfor siver de nemt igennem. Denne proces skal vores regnvand igennem, før det bliver vores grundvand. Faktisk kan vores grundvand ligge i jorden, op til 10.000 år.