Indledning
Goethe var ikke den første der samlede farverne i hjul, men den første der placerede de komplementære farver over for hinanden. Man regner ham således som opfinder af begrebet ‘komplementærfarver’ (se nedenfor).
Som man kan se på Goethes tegning, tillagde han de forskellige farver hver sin egenskab eller sindsstemning, fx giver han gul betydningen ‘Verstand’, der betyder ‘forstand’.
Der er imidlertid mange andre der har koblet farver på bestemte sindstilstande, og det er ikke muligt at tale om at en farve har en universel betydning.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som nævnt beskrev allerede Goethe hvordan farver stod i modsætning til deres komplementærfarve.
Han hæftede sig især ved komplementærfarverne gul og violet fordi han mente de stod i størst kontrast til hinanden.
Det er nu ikke rigtigt, de andre komplementære farvepar indeholder ligeså meget kontrast, men gul-violet er mest påfaldende fordi den ene farve er meget lys, mens den anden er meget mørk.
Komplementærfarver virker meget dynamiske og fyldt med modsætning og kontrast – og de forstærker således hinanden optimalt.
På billedet til højre kan du se hvordan de komplementære farver gul og violet er opbygget – gul er en primærfarve, mens violet er en blanding af de to andre primærfarver, rød og blå.
Et komplementært farvepar balancerer eller ophæver således hinanden, og det siges derfor også at de udgør et harmonisk hele. Her skal ‘harmonisk’ dog ikke forstås som beroligende, tværtimod, komplementærfarverne skaber snarere uro.
Skriv et svar