Indledning
Jeg kan mærke de høje græsstrå under mig kilde mine bare fødder i sandalerne. Den varme brise der blidt omfavner min solbrune hud.
Jeg hiver fat i farmor og løber videre, ”kom nu farmor! Vi skal finde flere katteøjne”. Farmor havde altid kaldt forglemmigej-blomsten, for katteøjne. I Frederiksberg have var der mængdevis af dem. Det var en glæde vi delte.
Nu er det et minde jeg deler med andre, for at mindes farmor, og vores oplevelser sammen. Når jeg ser forglemmigej mindes jeg farmor.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Måske skyldes det nutidens store fokus på individet? Man taler om individualismens epoke - hvor der, i mange tilfælde, synges specifikke popsange, som bedre end salmer, kan karakterisere det enkelte individ.
De fleste kan i dag bedre forholde sig til Kim Larsens ”Om lidt” frem for en salme, som man højst sandsynligt ikke kender, fordi salmer ikke længere er en del af hverdagen.
Et Bruce Springsteen nummer kan karakterisere en afdød rocknørd, eller som i min farmors tilfælde, hvor sangen ”forglemmigej” vækkede et sanseligt minde for mig og min familie.
Ved at anvende andre sange end salmer formår man at gøre begravelser mere personlige. Man vælger noget, der fortæller om den afdøde og dennes liv.
Men salmer er jo netop beregnet til gudstjenester og kristelige forsamlinger, så hvorfor vil man erstatte dem?
Jeg tror det handler om tradition og opvækst. Som mennesker suger vi minder, sange, og historier, og danner vores egne traditioner.
Og i dag vil man typisk vælge at synge en ny-moderne, smuk sang til sit barn fremfor en ældgammel salme. Jeg har f.eks. altid fået sunget Kim Larsens ”om lidt” af min far, og ”elefantens vuggevise” af min mor.
Mange vender altså typisk tilbage til det, de er opvokset med. Hvis jeg havde fået sunget salmer gennem min barndom, havde jeg nok også sunget dem videre til mine børn.
Skriv et svar