Indledning
Vi har, ved hjælp af det virtuelle laboratorium, via Biotech Academys hjemmeside genmodificeret gærceller, således at insulin til behandling af type 1-diabetes kan produceres.

Formålet med dette forsøg er altså at genmodificere gærceller til at producere insulin, der kan behandle type 1-diabetes, ved hjælp af moderne genteknologi.

Den genetiske kode er universel. I praksis betyder dette, at genteknologiske forsøg med eksempelvis mus eller bakterier kan være med til at udlede mere viden om funktioner hos mennesker.

Her kan splejses, klones, ændres og modificeres DNA, hvilket allerede har gjort det muligt at skabe bakterier, der producerer insulin til bekæmpelse af diabetes.

Ved brug af samme teknikker, kan man gøre tilsvarende indgreb i dyrs genetiske materiale og dermed afprøve medicins virkning, studere effekten af mulige sygdomsfremkaldende gener m.m.

Vi kan altså ændre i generne via genteknologi, men hvad er gener egentlig? Den særlige kode er bygget op i lange DNA-dobbeltstrenget bestående af fire forskellige nukleotider

der danner par som A-T og C-G. Generne fungerer som instruktion til dannelsen af diverse proteiner så der kan omdannes stoffer

signaleres og meget mere, eftersom proteiner bidrager til næsten alle vigtige processer i kroppen. For at informationen i generne kan blive brugt skal den igennem det centrale dogme.

Her sker først replikation hvor DNA kopieres, eller transskription hvor det aflæses til mRNA. Sidst kan dette oversættes til protein under translationen som udføres af cellens ribosomer.

Disse regler går igen i alt genetisk-baseret viden, og er derfor vigtige for os at forstå når vi arbejder med genteknologi eksempelvis under en gensplejsning.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Forsøg
Resultater
Diskussion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I dette forsøg producerede vi insulin til behandling af type 1-diabetes, og det viste sig at fungere optimalt. Ude på de danske hospitaler er der dog flere skridt i processen for selve behandlingen, end blot virkende insulin.

Den dosis patienten får, er nemlig ekstremt vigtig for at sikre velfungerende behandling, da en for høj eller lav dosis kan have seriøse konsekvenser.

I vores forsøg endte musens blodsukker med at falde tilstrækkeligt, men dette ville ikke være tilfældet hvis vi havde givet musen for meget eller for lidt insulin.

En forhøjet dosis af insulin ville resulterer i for lavt blodsukker, og dermed risikoen for insulinføling, hvilket bla. forårsager rystende hænder, svimmelhed og hurtig puls og hjertebanken.

Der er også risiko for at give musen insulinchok, hvilket også er en følge af for lavt blodsukker. Her ville musen blive bevidstløs, få kramper og i nogle tilfælde lammelser.

Hvis vores mus derimod havde fået for lidt insulin ville man også udsætte den for diverse risici. Med for lav dosis af insulin ville blodsukkeret ikke falde, hvilket resulterer i, at sukkerstofferne ikke kan komme ind i cellerne.

Dermed ville sukkerstofferne altså blive i blodet på musen, og blodsukkeret ville blive for højt. I det virtuelle laboratorium har man mulighed for at afprøve sin insulin på en rask mus

og selvom vi ikke gjorde dette, har vi stadig en idé om hvad resultatet ville være. Hvis en rask mus modtager insulin, vil blodsukkeret blive for lavt

med døden til følge, ofte uden der skal særlig meget insulin til. Man kan se hvor skadeligt forkert brug af insulin kan være

ved at kigge på de mange drabssager hvor ofrer dør, grundet uhensigtsmæssigt indgreb i den dosis partierne får.