Generation | Dansk Essay | 10 i Karakter

Indledning
Det er ikke mere end 4 dage siden, vi fik vores eksaminer offentliggjort. Hvis jeg skal være helt ærlig, så græd jeg i 4 timer, fordi jeg skal op i kemi.

Min far prøvede at trøste mig, og han spurgte hele tiden, hvad jeg var så bange for, og hvorfor det var så slemt. I øjeblikket kunne jeg ikke udtrykke, hvad jeg følte, men her 4 dage efter kan jeg måske forklare noget af det

der fik mig til at reagere så voldsomt. I virkeligheden synes jeg, at kemi er et meget spændende fag, og jeg har altid godt kunne lide kemitimerne. Desværre kan kemi ikke så godt lide mig.

Hver eneste gang der skal gives karakterer, eller vi får en aflevering tilbage, kan jeg få det fysisk dårligt, fordi jeg ved, kemi er mit sværeste fag. Lige meget hvor meget jeg læser, eller hvor hårdt jeg prøver, føler jeg ikke, at jeg kommer nogen vegne.

Uddrag
Mest af alt, er jeg i virkeligheden bange for at skuffe andre. Ungdomsromanen ”Generation præstation” fanger meget godt problemstillingen om frygten for at skuffe andre.

Bogen er i samarbejde med læreren Christina Bøhmer skrevet og udgivet i 2019 af forfatterkollektivet ”Speculum Imaginum”, som består af tidligere elever. Patrick optræder som en af de klogere elever i 2g klassen.

Han oplever et ubehag på grund af tanken om, at de andre elever i klassen skal opdage, at han i virkeligheden også selv har brug for hjælp, selvom han er dygtig. Han frygter simpelt hen, at han ikke kan indfri deres forventninger.

Han ved godt selv, at han er dygtig, men det er på samme tid enormt vigtigt, at alle hans venner også ved det. Han tillader ikke sig selv at være andet end perfekt, og den indstilling og attitude kan blive et meget stort problem for mange unge.

Den holdning deler skuespillerne fra ”SKAM” også. Frieda Joanna Krøgholt verbaliserer problematikken med, at der hele tiden er et mål.

Man får hele tiden at vide, at man skal noget med sit liv. Jonathan Stahlsmidt mener også, at fordi vi er blevet så gode til at opstille facader, så kan man have svært ved at vide, hvem man selv er.

Selviscenesættelsen bliver påvirket til en vis grad, når man hele tiden betragter de perfekte mennesker og liv på sociale medier. De mennesker man ser på sociale medier, udstråler selvtillid og succes.

Kontroversielt nok har disse mennesker tit selv mange problemer, men det kommer bare ikke til udtryk. De kæmper med alt, de har, for at vinde en fiktiv konkurrence. Betyder det, at vi i virkeligheden er født til at konkurrere?

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu